Bøvl...

Sikke et bøvl... jeg kan ikke logge min på min blog derhjemme, men her på jobbet går det fint - HVER ENESTE GANG! Sikke et bøvl...

Jeg har et par fritimer, inden 2 møder kalder OG 1 aftenmøde... Så jeg kunne lige opdatere lidt...

Tiden løber afsted, forstår slet ikke at vi endnu engang er godt i gang med en ny måned...

Yngste er faldet rigtig godt til på den nye skole, hvor er det dejligt. Hun har fundet et par søde piger, det er da skønt. Hun er allerede inviteret til flere fødselsdage og hygge aftener. Så bilen kører en del kilometer, men sådan må det være, når bussen passer rigtig dårlig... når det gælder, ja så bor vi åbenbart i udkants Danmark ;-)

Ældste er også faldet godt til i sin nye elevplads. Hvor er det dejligt, når ens skuldre falder længere og længere ned, når det går begge børn godt. Hun skal snart på elev-kick-off, det glæder hun sig heldigvis meget til. Hvor alle elever i hele landet samles et sted på Sjælland, hvor de skal lære hinanden at kende, og firmaet...

Mine forældre har snart 55 års bryllupsdag, som de har valgt skal fejres med lidt lækker mad for vi børn, svigerdatter, børnebørn og ældstes kæreste. En hyggelig aften i familiens skød...

OG - så har mine forældre besluttet, at deres dejlige hus skal sælges. Min far blev 77 år sidst i juli og min mor blev 74 år sidst i august. Så nu er beslutningen taget, huset skal sælges og de flytter i et helt nyt byggeri der står klar til indflytning 1. april 2012. En lejelejlighed midt i byen, så de får nemt til det hele... jeg skulle lige tygge lidt på det, for jeg forstår nok ikke helt - endnu - at mine forældre ikke kan klare deres hus mere. Udadtil er de friske og rørige, men de kan mærke alderen trykke, og sådan er det jo så... jeg håber de kan få huset solgt, og komme derfra med skindet på næsen...

Kan man tillade sig, at sige det?...

Forleden dag var der by night i nabobyen. Pigerne og jeg kørte dertil. Rigtig hyggelig aften. Vejret var med os, masser af mennesker, sjov og ballade igennem hele gågaden, fantastiske tilbud, alt i alt en rigtig god og hyggelig aften.

Inden vi kører hjem, smutter vi lige gennem centeret. Stopper op og kigger lidt forretninger hist og pist. Yngste får købt en bluse med hjem, ellers ikke rigtig noget. Lige inden vi tager rulletrappen op til parkeringstaget, går vi forbi en guldsmede forretning. Ældste står længe og kigger langt efter nogle lækre ure i vinduerne. Blandt andet et Michael Kors ur. Et lækkert lilla ur med "diamanter" og guld krans omkring uret. Jeg går ind for at spørge til prisen, da prismærket vender således, at man lige præcis ikke kan se det fra vinduessiden. Jeg går forrest, og pigerne bagefter. Åbenbart så meget bagefter, at de tre ekspedienter i butikken ikke fornemmer, at vi er sammen.

Den eneste der smiler og spørger om hun kan hjælpe er en ung kvinde omkring de 20 år. De to andre "gamle" ekspedienter vender knap hovedet, smiler i hvert fald ikke, den ene står oven i købet med korslagte arme med ryggen ud mod indgangspartiet.

Nå, men jeg spørger om jeg må spørge til prisen på det lilla Michael Kors ur i vinduet, jamen selvfølgelig må jeg det... da jeg går bag ekspedienten overhører min ældste datter f......, at den ældste af de to tilbageblevne ekspedienter stå og sige til den anden, halvhøjt, at "ja, det køber hun jo ligesom ikke, vel?" I ved på den der snerpede og helt vildt provokerende måde! Det fortæller min ældste datter mig, da vi er gået ud af butikken...

Tænk, jeg blev simpelthen så paf... hvad f.... bilder sådan en kvinde sig ind? Meget muligt, at jeg ikke køber uret. Meget muligt, at det er da skide træls vi sådan skal på arbejde til kl. 2200 om aftenen. Og meget muligt, at de ser mange kunder der kun kommer ind i butikken og går igen uden at handle... men måske er det så ikke lige præcis dér de skal arbejde.

Nå, men får jeg nogen sinde råd til det Michael Kors ud - 2795 kr, så er det i hvert fald ikke der jeg kunne drømme om at købe det. Og i det hele taget - så sætter jeg ikke mine ben i den forretning mere. For det er nemlig ikke første gang, jeg undrer mig over deres såkaldte kundeservice!

Forstår godt, at ekspedienter ind i mellem er trætte af os kunder. Men - hånden på hjertet - jeg gør rigtig meget for, at virke smilende og imødekommende, for ville selv tænde fuldstændig af overfor sure og krævende kunder...

Sender mine varme tanker...

En rar "gammel" nabo - 65 år - er afgået ved døden i nat. En hjerneblødning satter en stopper for et aktivt liv...