Tiden er gået. Meget er nået. Mange km. er kørt i min lille bil. Meget vasketøj er ordnet. Mangt og meget er sagt og gjort.
De sidste mange uger er gået ufatteligt stærkt. Der har været flere forældrearrangementer på yngstes efterskole. Ældste har afleveret forskellige projekter til eksamen, som foregår i januar 2011, hvor hun bliver færdig som HG student. Jeg har lyttet meget til hende, hun er så nervøs over de kommende eksaminer. Jeg har ligeledes lyttet på hende, da det var svært for hende at kæresten pludselig købte hus, ikke uden hendes vidende, men uden hun sådan "rigtig" var med indover... jeg lytter, jeg siger noget hvis jeg bliver spurgt, ellers lytter jeg bare igen... der er afholdt forældre-komsammen i min klasse. Der er afholdt julefrokost på jobbet. Der er julehygget på jobbet, i hjemmet, på efterskolen. Der er indkøbt 2 x 24 små-gaver til yngste og ældste, så de kunne åbne en gave hver dag i december måned (kun fordi yngste er på efterskole, ellers er det weekend pakker)... der er indkøbt masser af julegaver, der heldigvis (vist nok) faldt i god jord hos alle. Der er kørt FLERE gange til nærmeste stor-by for først at købe, så afhente, så igen aflevere et par lækre støvler til yngste. De var I STYKKER, da de blev åbnet juleaften... hmmmm. Der er bagt, lavet lidt konfekt, pyntet til jul, vasket oceaner af vasketøj (fra yngste). Hygget, spillet spil, spist og hygget igen. Pakket ski-tøj til yngste der er afsted på jule/nytårs-skiferie i Sälen i Sverige med sin far og hans nye kone og hendes børn (ja, igen, igen, igen fik ældste ikke tilbud om at komme med....) Så måtte jeg lytte lidt igen til ældste... Nå, men hun er ved godt mod, selvom det ind i mellem er RIGTIG SVÆRT at være hende... Hun arbejder en masse her i mellem jul og nytår, så der er lidt ekstra penge til festen hun vil holde i februar, når hun er færdig som student.
Ok, det blev vist lidt et mindre klage-brev, det var sådan set IKKE meningen, for synes tiden er gået stærkt, men den er gået GODT stærkt (vist ikke helt korrekt dansk ;-)) begge mine piger har det godt, mine gamle forældre har det godt, jeg har det godt, mine frække hunde har det godt ;-) så hvad kan jeg næsten ønske mig mere? ;-)
Forresten har jeg fået et ekstra job... har prøvet det før, det var HÅRDT arbejde. Men denne gang er det - tror jeg - noget nemmere. Jeg har fået en tjans som mini-konfirmand underviser her i byen. Jeg skal starte sidst i januar 2011, går det godt har jeg mulighed for at sige ja til efteråret, og fremover... det giver lidt godt i pengepungen, så det er jo ikke så dårlig endda ;-) Glæder mig rigtig meget, det er 3. årgang, som jeg også selv underviser. Dem jeg skal undervise her i foråret er ikke fra "min" skole, så det er ikke mine egne elever jeg skal have...
En gennemgang af de sidste par uger - og så er der jo ALT det andet, der ikke lige er skrevet, så tiden er virkelig løbet afsted. Forstår næsten ikke, at det IGEN snart er nytårsaften. Der er heldigvis et par dage endnu.
I morgen skal jeg hygge med min veninde. Vores bager nede i byen har ombygget i STOR stil, tilbygget og virkelig lavet en flot forretning. Det gamle bageri er så blevet til en ny café. Det er rigtig hyggeligt dernede, så der har vi lavet en frokost-aftale til kl. 1230 i morgen... GLÆDER MIG ;-)
Der er meget, en mor skal tage stilling til, lytte til, ordne, vaske, køre, bekymre sig om....
SvarSletOg det er dejligt, når børnene har det godt, og man lige kan se frem til en dejlig frokostaftale.
Tillykke med det nye job. Det lyder dejligt.
Eva - som jeg plejer at sige, der var altså en grund til, at jeg blev født med brede skuldre ;-)) Glæder mig også til både i morgen, men også at opstarte børnene...
SvarSlet