Sikke et bøvl... jeg kan ikke logge min på min blog derhjemme, men her på jobbet går det fint - HVER ENESTE GANG! Sikke et bøvl...
Jeg har et par fritimer, inden 2 møder kalder OG 1 aftenmøde... Så jeg kunne lige opdatere lidt...
Tiden løber afsted, forstår slet ikke at vi endnu engang er godt i gang med en ny måned...
Yngste er faldet rigtig godt til på den nye skole, hvor er det dejligt. Hun har fundet et par søde piger, det er da skønt. Hun er allerede inviteret til flere fødselsdage og hygge aftener. Så bilen kører en del kilometer, men sådan må det være, når bussen passer rigtig dårlig... når det gælder, ja så bor vi åbenbart i udkants Danmark ;-)
Ældste er også faldet godt til i sin nye elevplads. Hvor er det dejligt, når ens skuldre falder længere og længere ned, når det går begge børn godt. Hun skal snart på elev-kick-off, det glæder hun sig heldigvis meget til. Hvor alle elever i hele landet samles et sted på Sjælland, hvor de skal lære hinanden at kende, og firmaet...
Mine forældre har snart 55 års bryllupsdag, som de har valgt skal fejres med lidt lækker mad for vi børn, svigerdatter, børnebørn og ældstes kæreste. En hyggelig aften i familiens skød...
OG - så har mine forældre besluttet, at deres dejlige hus skal sælges. Min far blev 77 år sidst i juli og min mor blev 74 år sidst i august. Så nu er beslutningen taget, huset skal sælges og de flytter i et helt nyt byggeri der står klar til indflytning 1. april 2012. En lejelejlighed midt i byen, så de får nemt til det hele... jeg skulle lige tygge lidt på det, for jeg forstår nok ikke helt - endnu - at mine forældre ikke kan klare deres hus mere. Udadtil er de friske og rørige, men de kan mærke alderen trykke, og sådan er det jo så... jeg håber de kan få huset solgt, og komme derfra med skindet på næsen...
Det er dejligt, når det går ens børn godt. Det er jo desværre ikke en selvfølge.
SvarSletDet er flot, at dine forældre flytter, mens de selv har kræfter til at bestemme. Der er så mange, der trækker tiden, og pludselig er det for sent. Men det er nok vemodigt for både dem og familien.