Sorg og glæde følges ofte ad...
Glæden i dag er, at min storebror kunne have fyldt 52 år. Sorgen er, at han desværre kun nåede at blive 26 år.
Glad er jeg jo over, at jeg trods alt havde ham som storebror. Glad er jeg over, at jeg var sammen med ham i 22 år. Glad er jeg over, at han da han levede, gav så meget af sig selv. Glad er jeg over, at jeg var så tæt med ham som jeg var. Glad er jeg over, at han da han døde, var en glad ung mand med mod på livet.
Sørgeligt er det, at han kun nåede 26 år hernede sammen med os der elsker ham. Sørgeligt er det, at han ikke nåede at opleve sine to niecer. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede at stifte familie. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede de mange dejlige mærkedage vi har haft de sidste mange år. Sørgeligt er det, at han så brat måtte herfra.
Jeg savner ham - selvom det er 25 år siden han måtte herfra...
Puha Kirsten. Tillykke med din storebror.
SvarSletSorg er en underlig størrelse. Det er tiden også. Og lige midt imellem eksisterer der et vakuum.
Frederikke - tak skal du have... jamen du har så ganske ret...
SvarSlet