Øv altså... jeg kan mærke, at det indvirker på både mit humør og trivsel, den forbistrede prikkerunde vi har om en god uges tid...
Hver gang jeg kommer til at tænke på det, får jeg ondt i maven, tankerne myldrer rundt, jeg kan ikke koncentrere mig, kan overhovedet ikke komme på andre navne end at det er MIG der bliver prikket, som den ene af dem...
For h....... da også...
Der er desværre længe til d. 25., når du har det sådan. Jeg kan godt forstå det. Mon ikke dine kolleger har det lige sådan.
SvarSletVores tillidsmand holdt et rigtig godt møde, da vi stod foran fyringer, hvor vi fik sat ord på alt det trælse og tænkt over, hvordan vi ville reagere. Måske kunne I gøre noget lignende?
Eva - jamen du har ret... der er lang tid endnu, når jeg skal have det sådan. Jeg VED, at andre også har det. Der var en der brød sammen i tårer, bare det at vi fik det at vide. Så vi er alle meget berørte over det. Snakker med mine kollegaer igen i morgen, et møde har vi nemlig snakket om... det trænger vi vist alle til...
SvarSlet