Stille og roligt kom jeg ind i det nye år - nu skal jeg bare vænne mig til at skrive 2011. Det synes jeg altid tager lidt tid...
Ældste, svigersønnen, mine søde gamle forældre og jeg selv fejrede nytårsaften sammen. De unge tog først afsted omkring kl. 0100, så de hyggede sig vist med os gamle ;-) dejligt...
Vi fik lækker mad og gode vine, mere kan vi vist ikke forlange...
Jeg synes ellers jeg havde gjort mit bedste for at min yngste hund ikke skulle være så bange i år. Havde været hos dyrlægen, købt 5 stk. piller som skulle få ham til at SOVE igennem hele aftenen... og det gjorde han så IKKE. Han virkede lidt omtumlet, rastløs, urolig og f.... om han ikke blev agressiv, både overfor den gamle hund, min far og MIG. Normalt er han slet ikke som han var i går aftes... i dag google jeg navnet på piller og ser til min irritation, at piller slet ikke bruges mere da de godt nok virker lidt sløvende, men egentlig gør hunden mere angst overfor lydene! Ja, hvor smart er det lige. Var jeg sur, tosset, gal, endnu mere sur, da jeg læste det? Ja, det tror jeg nok. Så tror "sgu" da pokker at jeg overhovedet ikke kunne genkende min hund. Han har været sløvet, men indeni har han været lige så bange som sidste nytårsaften... ØV OGSÅ! Kontakter min dyrlæge i næste uge, jeg vil have en snak med ham... det her er jeg overhovedet ikke tilfreds med... stakkels hund...
Vi er kommet hjem til os selv igen, han har ligget i sin kurv og stor-sovet-snorket siden han lagde sig. Han er da så træt over alt det han har gennemlevet i går aftes... øv igen altså...
Nå, men vi voksne kom godt ind i det nye år, som sagt stille og roligt. Så nu står den sørme allerede på arbejdsdag på mandag, de halvanden uges tid er løbet afsted ;-)
Håber alle er kommet godt og sikkert ind i 2011...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar