Jeg ved godt at det så nemt bliver en slidt frase: "Børnene vokser så hurtigt, hvor bliver tiden dog af?" Eller "De bliver så store, og jeg er ikke en dag ældre end da jeg fødte dem..."
MEN - i morgen henter jeg yngste fra efterskolen, for at køre til åbent hus på det gymnasium hvor hun gerne vil starte til august i år...
Jeg VED godt, at hun fylder 16 år til august. Jeg VED godt, at jeg ikke er 32 år mere som jeg var, da jeg fødte hende. Jeg VED godt, at vi skriver 2011. MEN, jeg kan næsten ikke forstå hvad det lille halve år har gjort for mit yngste barn. Min søde lille datter der startede på efterskole august 2010, er blevet en ung "kvinde" der ved (det vidste hun nu også før efterskolen, men hendes "sikkerhed" er helt anderledes nu) 100% hvad hun vil de kommende 3 år. Hun ved hvad hun vil læse. Hun ved hvad hun vil efter hun har læst sin uddannelse. Hun ved hvor hun gerne vil bo. Hun er så meget sikker i sit valg, at jeg næsten bliver helt fortumlet... ikke at jeg før hun startede dernede overhovedet havde mistillid til hende, men hun var bare meget mere usikker.
Havde ikke meget tro på sig selv, og slet ikke sine evner indenfor de forskellige fag i folkeskolen. Hun havde ikke troen på, at der også var nogen på hendes alder der gad at være venner med hende. Ikke ret mange valgte hende som partner ved gruppeopgaver. Sådan var der desværre så mange små "ting" i hverdagen, der ind i mellem væltede hende, eller væltede hendes selvtillid.
Vi var til skole-hjem samtaler i fredags på efterskolen, jeg har da aldrig nogen sinde været til så positive samtaler før. Vi havde valgt hendes dansk-, matematik- og kontaktlærere samt en lille ekstra snak med hendes UU vejleder. Positive tilbagemeldinger om god orden og styr på tingene, gode diskussioner i timerne, velvillighed, flotte karakterer, en moden pige m.m. Og yngste selv... jeg kunne godt se på hende, at det var lidt svært til tider at tro på, at det også kunne foregå sådan... Hvor var det en god oplevelse ;-)
Så ja, i morgen kører jeg gerne de 200 km., for at hente hende på skolen, køre til gymnasiet, køre hende tilbage til efterskolen og så hjem igen ;-)
Så bliver man så glad som mor:)
SvarSletEva - Ja, det gør man ;-)
SvarSlet