søndag den 4. september 2011

Kan man tillade sig, at sige det?...

Forleden dag var der by night i nabobyen. Pigerne og jeg kørte dertil. Rigtig hyggelig aften. Vejret var med os, masser af mennesker, sjov og ballade igennem hele gågaden, fantastiske tilbud, alt i alt en rigtig god og hyggelig aften.

Inden vi kører hjem, smutter vi lige gennem centeret. Stopper op og kigger lidt forretninger hist og pist. Yngste får købt en bluse med hjem, ellers ikke rigtig noget. Lige inden vi tager rulletrappen op til parkeringstaget, går vi forbi en guldsmede forretning. Ældste står længe og kigger langt efter nogle lækre ure i vinduerne. Blandt andet et Michael Kors ur. Et lækkert lilla ur med "diamanter" og guld krans omkring uret. Jeg går ind for at spørge til prisen, da prismærket vender således, at man lige præcis ikke kan se det fra vinduessiden. Jeg går forrest, og pigerne bagefter. Åbenbart så meget bagefter, at de tre ekspedienter i butikken ikke fornemmer, at vi er sammen.

Den eneste der smiler og spørger om hun kan hjælpe er en ung kvinde omkring de 20 år. De to andre "gamle" ekspedienter vender knap hovedet, smiler i hvert fald ikke, den ene står oven i købet med korslagte arme med ryggen ud mod indgangspartiet.

Nå, men jeg spørger om jeg må spørge til prisen på det lilla Michael Kors ur i vinduet, jamen selvfølgelig må jeg det... da jeg går bag ekspedienten overhører min ældste datter f......, at den ældste af de to tilbageblevne ekspedienter stå og sige til den anden, halvhøjt, at "ja, det køber hun jo ligesom ikke, vel?" I ved på den der snerpede og helt vildt provokerende måde! Det fortæller min ældste datter mig, da vi er gået ud af butikken...

Tænk, jeg blev simpelthen så paf... hvad f.... bilder sådan en kvinde sig ind? Meget muligt, at jeg ikke køber uret. Meget muligt, at det er da skide træls vi sådan skal på arbejde til kl. 2200 om aftenen. Og meget muligt, at de ser mange kunder der kun kommer ind i butikken og går igen uden at handle... men måske er det så ikke lige præcis dér de skal arbejde.

Nå, men får jeg nogen sinde råd til det Michael Kors ud - 2795 kr, så er det i hvert fald ikke der jeg kunne drømme om at købe det. Og i det hele taget - så sætter jeg ikke mine ben i den forretning mere. For det er nemlig ikke første gang, jeg undrer mig over deres såkaldte kundeservice!

Forstår godt, at ekspedienter ind i mellem er trætte af os kunder. Men - hånden på hjertet - jeg gør rigtig meget for, at virke smilende og imødekommende, for ville selv tænde fuldstændig af overfor sure og krævende kunder...

3 kommentarer:

  1. Hvor er det ærgerligt, at du ikke selv hørte det... Dog, det er sjældent at man får sagt noget tilbage i sådan en situation.
    Jeg er helt enig med dig i, at en ekspedient ikke skal sige sådan. Lad hende bare tænke det, men hvis det er den holdning, der tegner forretningen er den jo ikke et sted at handle.
    Klem og fortsat god søndag.

    SvarSlet
  2. I virkeligheden er det jo mest synd for ekspedienterne, at de skal stå og skabe så dårlig en stemning. Det bliver arbejdet ikke nemmere eller bedre af.

    SvarSlet
  3. Mette b: På en måde var det vist godt jeg ikke hørte det... har lidt - ind i mellem - for vane at sige hvad jeg mener, og så tænke bagefter, at det kunne vist godt være sagt lidt pænere ;-))

    Eva - du har da ret, sikke et arbejdsmiljø/klima...

    SvarSlet