Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

søndag den 30. oktober 2011

Loppemarked...

I dag har ældste og jeg haft en stand på et loppemarked... eller det vil sige, vi havde en stand på et marked hvor de fleste stande var med håndlavede ting... 

Vi fik ikke solgt alverden, men vi havde en rigtig hyggelig dag. I selskab med søde piger, hvoraf den ene var min veninde, de to andre var en arbejds kollega og en veninde til min veninde - lidt indviklet ;-)

I går var jeg til 3 x fødselsdag, ældste og kæresten havde inviteret gæster, og yngste var på arbejde... så fra, at være en flok der kommer, så var jeg selv i byen ;-) 

Weekenden er fløjet afsted, og den kommende uge kommer helt sikkert også til, at flyve afsted.

Mandag - arbejde, møde efter arbejde og møde med forældrerødderne fra klassen om aftenen.
Tirsdag - arbejde, møde om eftermiddagen og møde om aftenen... min bedste veninde fylder år, og hende skal jeg også nå, at besøge...
Onsdag - arbejde, møde efter arbejde.
Torsdag  arbejde, møde om eftermiddagen.
Fredag - arbejde, og hente yngste hos min bror og svigerinde. Hun tager i praktik oppe i deres firma.
Lørdag - kommer hjem fra min bror og svigerinde.
Søndag - julebesøg på Gram slot... 

Så gik den uge vist ;-)

fredag den 28. oktober 2011

Weekend...

Det bliver så dejligt med weekend... har haft en lang og lidt "sej" uge... der sker EN MASSE på jobbet for tiden, noget jeg desværre ikke kan skrive om. MEN, det er noget der gør "ondt", frustrerende, har hevet benene væk under os... føj, hvor kan det være svært, at være positiv når man ved, at det "man troede" ikke er...

Lange dage - 2 af dagene var jeg først hjemme kl. 1700 og 1730, fra kl. 0730 om morgenen. Godt det ikke ser sådan ud hver uge...

Jeg går heldigvis en dejlig weekend i møde. Lørdag skal jeg til 3 x fødselsdag. Mine gode venner har begge haft fødselsdag i denne uge, og sønnen har i næste uge. Så det hele bliver slået sammen, til en stor fest ;-) skønt...

Søndag skal jeg på loppemarked, altså som sælger. Har en lille bod, så håber bare at der kommer gæster. Jeg var også afsted i foråret, og det var ikke nogen helt vild succes. Der var ikke særlig mange der kiggede forbi. Nu er annonceringen forbedret, så jeg krydser fingre ;-)

Mandag tager min yngste datter afsted, op til min bror og svigerinde, for at arbejde i deres firma i en uge. Hun skal i praktik gennem skolen... jeg henter hende igen næste fredag - hvor jeg kan nå et besøg i Ikea i Århus... det er da også dejligt, at se frem til ;-) glæder mig allerede...

Håber I nyder efterårsvejret... rigtig god weekend til Jer allesammen...

lørdag den 15. oktober 2011

Tillykke...

I går - fredag d. 14. oktober - fejrede vi min store datters 23 års fødselsdag... det var en smuk, frostklar morgen med den smukkeste solopgang... var allerede vågen kl. 0450. Ældste skal køre meget tidligt mod sin nye læreplads, og et par gaver skulle hun nå at have, inden hun kørte afsted. Det blev således, at jeg stod op sammen med hende, nåede at hygge lidt og så smuttede hun i bad og gjorde sig klar.

Jeg skulle jo "bare" på job, her i byen ;-) vi havde skolernes motionsdag. En fantastisk dejlig måde, at afslutte det første kvarte skoleår, og så en hel, skøn og dejlig fri uge foran os ;-)

Håber I også nyder efteråret, og det skønne efterårsvejr vi har... frostklare aftener og nætter, og de smukkeste morgener...


Billedet er lånt her...

lørdag den 8. oktober 2011

3-årig teenager...

Min yngste hund Sigurd fylder 3 år i dag... Der er håb forude, at han bliver mere voksen af det ;-) en cairnterrier er liiiiidt sen om at blive klog og voksen ;-) så efter hans 3 års fødselsdag i dag, bliver det vel nemmere ;-))


Fødselaren til højre, og "storebror" på 8 år til venstre...

søndag den 28. august 2011

Endnu engang tillykke...

Vi går ikke stille med dørene, her i vores familie, hvad angår fødselsdage... ;-)

I dag er det yngste datters tur - 16 år ;-)

Hun har glædet sig meget til denne dag. Alle fødselsdage er altid velkomne, men lige præcis denne gør, at hun nu kan komme ind på diskotekerne i nærmeste storby - indtil kl. 2400. Det der så populært hedder 16+ fester... ja, hvad ved vi gamle om det? ;-)

Lidt gaver er det allerede blevet til... En lækker pung. 500 kr. Mineral pudder og børste fra Body Shop (forøvrigt lækre varer de har...).

Mormor, morfar, storesøster og hendes kæreste kommer til kaffe og aftensmad... menuen i dag er lidt, skal vi sige 80´er/90´er inspireret ;-) mørbrad i fad med "klisterris" og kartoffelmos... ja, ved godt det lyder lidt specielt med kartoffelmosen, men sådan ville fødselaren gerne have det... desserten er islagkage og frugtsalat. Til kaffe har jeg bagt havregrynsboller, mormor bager tvebakkekage og så er lagkagen lagt sammen, samt lidt chokolade. Vi skal have hjemmelavet varm chokolade, det smager nu godt... kaffe og the. Så mon ikke alle for nok at spise og drikke i dag? ;-)

Min søde gamle mor fylder 74 år på tirsdag, havde egentlig terminsdato på min mors fødselsdag, men yngste ville lige ud et par dage før ;-) så dagen i dag, er både for min mor og yngste...

TILLYKKE til både min yngste datter og min søde mor...

onsdag den 17. august 2011

Tillykke...

Mine børns søde farmor fylder 70 år i dag... KÆMPE tillykke til et sødt og kærligt menneske...

Ældste og hendes kæreste kørte derop i formiddags, for at kunne være med til festen der startede kl. 1300. De kørte i hendes NYE bil... netop afhentet i går. Stor dag ;-)

Yngste kunne desværre ikke være med til farmors fest. Hun er med sin nye skole (storgruppe) ved vesterhavet, nærmere betegnet Søndervig på introtur...

Jeg VED, at dagen for farmor har været en god og dejlig dag. Har hørt fra ældste at hun blev glad for alle vores gaver... dejligt...

søndag den 31. juli 2011

Tillykke...

TILLYKKE med fødselsdagen far, 77 år og still going strong ;-) flot klaret...

søndag den 22. maj 2011

Gamle billeder i mit kamera...

Ja, når tiden løber sådan afsted, og jeg IKKE får tømt mit kamera... så vil der jo unægteligt ligge billeder fra lidt af hvert... der lå faktisk billeder helt tilbage fra start februar måned i år... ups...

Nå, men igen, igen har jeg forsømt min blog. Travlhed på jobbet, hovedpine der presser de sidste kræfter ud, når jeg kommer fra jobbet og så alt der trods alt skal ordnes når jeg er hjemme, har gjort at jeg ikke har fået skrevet men dog læst med, ved rigtig mange af I andre... jeg lægger ikke altid en kommentar, men følger med rundt omkring...

Min fødselsdag - med skønne gæster, dejlige gaver, høj sol og latter.
Morsdag - med en dejlig gave.

Lidt billeder skal I da ikke snydes for...

Af mine søde børn fik jeg to sorte Mega Mussel krus fra Royal Copenhagen... jeg var fuldstændig mundlam... kender jo godt prisen, og mine piger tjener jo ikke ligefrem alverden... ældste har kun en ganske lille løn fra sine arbejdstimer på en tankstation og yngste arbejder ikke endnu, eller det vil sige hun er lige nystartet her i weekenden på sit sommerjob... Så jeg var fuldstændig mundlam - og der skal ellers meget til, da jeg åbnede for den lækre gave... <3
Oven i denne smukke gave havde de sørget for lidt lækkerier fra vores to hunde... yndlingstheen, slik og chokolade... uhm... de er ret dygtige, hundene altså, OG mine to døtre... sådan at sørge for gave til "mor" ;-)

Af mine søde gamle forældre fik jeg køkkenrulleholderen fra Trip Trap serien "Ocean". Jeg har bakken derfra, og ønskede mig holderen. Ligeledes et gavekort til tøj hvori forretningen havde lagt et lækkert kæmpe stort sort tørklæde, det gør de ved alle deres gavekort, en tomatplante der dog led frost døden d. 3. maj da nattefrosten pludselig igen satte ind. OG min længe ventede Clematis... juhuu, at den så smed alle sine smukke blomster OGSÅ i den dumme nattefrost, gør så ikke så meget, jeg har planten, og den kommer forhåbentlig smukt igen til næste forår. Den sidste gave jeg pakkede op fra mine forældre var en sort ugle... som min mor havde købt, da de fornyligt var i Århus... dejligt... mon de ved, at jeg ELSKER ugler? ;-)))

Af mine tidligere svigerforældre var der en check på 300 kr., til en blomst.

Af min søde veninde og hendes mand fik jeg et glasfad og 4 glas skåle fra Rosendahl, som jeg også havde ønsket mig...

Alt i alt nogle rigtig dejlige gaver <3

 Den lille glasskål fra Rosendahl - billedet er lånt her...
 4 glasskåle fra Rosendahl - billedet er lånt her...



torsdag den 28. april 2011

Skønne tider...

En ganske kort og herlig arbejdsuge er næsten forbi... 2 dansk-timer med min 3. klasse i morgen, så er det weekend...

I morgen aften får jeg besøg af min veninde og hendes mand, til lidt lækker mad.
Lørdag har jeg fødselsdag, og lidt gæster kommer der heldigvis og fejrer dagen med mig.
Søndag skal jeg hjælpe en veninde i køkkenet, til hendes venindes søns konfirmation... lidt langt ude ;-)

Så alt i alt en weekend med gang i, men det gør ikke noget. Hyggelig bliver den helt sikkert...

Bortset fra, at jeg denne gang til mine gæster er fuldstændig idé forladt angående menuen, så går det fint ;-))