Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag

søndag den 30. oktober 2011

Loppemarked...

I dag har ældste og jeg haft en stand på et loppemarked... eller det vil sige, vi havde en stand på et marked hvor de fleste stande var med håndlavede ting... 

Vi fik ikke solgt alverden, men vi havde en rigtig hyggelig dag. I selskab med søde piger, hvoraf den ene var min veninde, de to andre var en arbejds kollega og en veninde til min veninde - lidt indviklet ;-)

I går var jeg til 3 x fødselsdag, ældste og kæresten havde inviteret gæster, og yngste var på arbejde... så fra, at være en flok der kommer, så var jeg selv i byen ;-) 

Weekenden er fløjet afsted, og den kommende uge kommer helt sikkert også til, at flyve afsted.

Mandag - arbejde, møde efter arbejde og møde med forældrerødderne fra klassen om aftenen.
Tirsdag - arbejde, møde om eftermiddagen og møde om aftenen... min bedste veninde fylder år, og hende skal jeg også nå, at besøge...
Onsdag - arbejde, møde efter arbejde.
Torsdag  arbejde, møde om eftermiddagen.
Fredag - arbejde, og hente yngste hos min bror og svigerinde. Hun tager i praktik oppe i deres firma.
Lørdag - kommer hjem fra min bror og svigerinde.
Søndag - julebesøg på Gram slot... 

Så gik den uge vist ;-)

fredag den 28. oktober 2011

Weekend...

Det bliver så dejligt med weekend... har haft en lang og lidt "sej" uge... der sker EN MASSE på jobbet for tiden, noget jeg desværre ikke kan skrive om. MEN, det er noget der gør "ondt", frustrerende, har hevet benene væk under os... føj, hvor kan det være svært, at være positiv når man ved, at det "man troede" ikke er...

Lange dage - 2 af dagene var jeg først hjemme kl. 1700 og 1730, fra kl. 0730 om morgenen. Godt det ikke ser sådan ud hver uge...

Jeg går heldigvis en dejlig weekend i møde. Lørdag skal jeg til 3 x fødselsdag. Mine gode venner har begge haft fødselsdag i denne uge, og sønnen har i næste uge. Så det hele bliver slået sammen, til en stor fest ;-) skønt...

Søndag skal jeg på loppemarked, altså som sælger. Har en lille bod, så håber bare at der kommer gæster. Jeg var også afsted i foråret, og det var ikke nogen helt vild succes. Der var ikke særlig mange der kiggede forbi. Nu er annonceringen forbedret, så jeg krydser fingre ;-)

Mandag tager min yngste datter afsted, op til min bror og svigerinde, for at arbejde i deres firma i en uge. Hun skal i praktik gennem skolen... jeg henter hende igen næste fredag - hvor jeg kan nå et besøg i Ikea i Århus... det er da også dejligt, at se frem til ;-) glæder mig allerede...

Håber I nyder efterårsvejret... rigtig god weekend til Jer allesammen...

onsdag den 19. oktober 2011

Smagradbryllup...

22. september i år, havde mine forældre 55 års bryllupsdag. Det blev fejret med lidt god mad og vine... det var kun en lille, men meget hyggelig fest.

Vi bestemte vi ville dække op med det stel, mine forældre fik til deres bryllup. Det var da ren nostalgi ;-) det kan ikke gå i opvaskemaskinen, da der er guldkant på. Hvad stellet hedder, kan jeg ikke lige huske. Det er et fint tyndt stel, en sart blå kant og så guldkanten. Så fint pyntet blev der, og bestikket var også gammelt, mon det er fra deres bryllup? Det kan jeg ikke huske... min svigerinde er rigtig god til, at lave serviet arrangementer... men når det nu var 55 års bryllupsdag, stellet og bestikket var gammelt, så skulle servietter da også foldes som "dengang"...

Dejlig aften - god mad - dejlige vine - godt selskab - grin og latter...

mandag den 12. september 2011

Bøvl...

Sikke et bøvl... jeg kan ikke logge min på min blog derhjemme, men her på jobbet går det fint - HVER ENESTE GANG! Sikke et bøvl...

Jeg har et par fritimer, inden 2 møder kalder OG 1 aftenmøde... Så jeg kunne lige opdatere lidt...

Tiden løber afsted, forstår slet ikke at vi endnu engang er godt i gang med en ny måned...

Yngste er faldet rigtig godt til på den nye skole, hvor er det dejligt. Hun har fundet et par søde piger, det er da skønt. Hun er allerede inviteret til flere fødselsdage og hygge aftener. Så bilen kører en del kilometer, men sådan må det være, når bussen passer rigtig dårlig... når det gælder, ja så bor vi åbenbart i udkants Danmark ;-)

Ældste er også faldet godt til i sin nye elevplads. Hvor er det dejligt, når ens skuldre falder længere og længere ned, når det går begge børn godt. Hun skal snart på elev-kick-off, det glæder hun sig heldigvis meget til. Hvor alle elever i hele landet samles et sted på Sjælland, hvor de skal lære hinanden at kende, og firmaet...

Mine forældre har snart 55 års bryllupsdag, som de har valgt skal fejres med lidt lækker mad for vi børn, svigerdatter, børnebørn og ældstes kæreste. En hyggelig aften i familiens skød...

OG - så har mine forældre besluttet, at deres dejlige hus skal sælges. Min far blev 77 år sidst i juli og min mor blev 74 år sidst i august. Så nu er beslutningen taget, huset skal sælges og de flytter i et helt nyt byggeri der står klar til indflytning 1. april 2012. En lejelejlighed midt i byen, så de får nemt til det hele... jeg skulle lige tygge lidt på det, for jeg forstår nok ikke helt - endnu - at mine forældre ikke kan klare deres hus mere. Udadtil er de friske og rørige, men de kan mærke alderen trykke, og sådan er det jo så... jeg håber de kan få huset solgt, og komme derfra med skindet på næsen...

fredag den 19. august 2011

Følelser...

Sorg og glæde følges ofte ad...

Glæden i dag er, at min storebror kunne have fyldt 52 år. Sorgen er, at han desværre kun nåede at blive 26 år.

Glad er jeg jo over, at jeg trods alt havde ham som storebror. Glad er jeg over, at jeg var sammen med ham i 22 år. Glad er jeg over, at han da han levede, gav så meget af sig selv. Glad er jeg over, at jeg var så tæt med ham som jeg var. Glad er jeg over, at han da han døde, var en glad ung mand med mod på livet.

Sørgeligt er det, at han kun nåede 26 år hernede sammen med os der elsker ham. Sørgeligt er det, at han ikke nåede at opleve sine to niecer. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede at stifte familie. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede de mange dejlige mærkedage vi har haft de sidste mange år. Sørgeligt er det, at han så brat måtte herfra.

Jeg savner ham - selvom det er 25 år siden han måtte herfra...

onsdag den 17. august 2011

Tillykke...

Mine børns søde farmor fylder 70 år i dag... KÆMPE tillykke til et sødt og kærligt menneske...

Ældste og hendes kæreste kørte derop i formiddags, for at kunne være med til festen der startede kl. 1300. De kørte i hendes NYE bil... netop afhentet i går. Stor dag ;-)

Yngste kunne desværre ikke være med til farmors fest. Hun er med sin nye skole (storgruppe) ved vesterhavet, nærmere betegnet Søndervig på introtur...

Jeg VED, at dagen for farmor har været en god og dejlig dag. Har hørt fra ældste at hun blev glad for alle vores gaver... dejligt...

søndag den 31. juli 2011

Tillykke...

TILLYKKE med fødselsdagen far, 77 år og still going strong ;-) flot klaret...

lørdag den 18. juni 2011

Rörö...

Jeg bliver lige nødt til, at vise nogle fine billeder jeg har fået tilsendt af min onkel, fra vores Sverigestur fornylig... det er billeder af min fætter og kones fantastisk smukke hus, på skærgårdsøen Rörö...

mandag den 13. juni 2011

Familie-weekend...

I forrige weekend, Kristi Himmelfartsferien, rejste vi mod det svenske... vi har familie deroppe, og hvert andet år mødes hele min fars familie. Vi skifter lidt mellem det jyske, sjællandske og  Sverige. Denne gang var det den svenske del af familien, der havde påtaget sig arbejdet.

Vi boede på en lille ø i den nordlige del af Skærgården der hedder Källö Knippla. Smuk, smuk, smukt sted... ;-) jamen det må da være lykken, at bo på et lille vandrehjem med 6 værelser med 4 senge på hvert værelse. Udsigt direkte udover Skærgården ;-) fantastisk vejr, høj sol, ingen skyer, glade familie medlemmer, dejlig mad, MASSER af fisk, KÆMPE skaldjurs kalas om lørdagen... jamen var det livet? JA, det var det ;-))

Om fredagen besøgte vi øen Marstrand. En lækker - dyr ø - der før blev besøgt af bla. Kongefamilien. Nu er det de "unge, de rige, de smukke" og så os blege danskere der besøger øen... kommer I nogensinde på de kanter - i nærheden af Göteborg, skulle I unde Jer selv den lille sejltur derover...
Vi fik en guidet rundtur oppe i fæstningen, hvor vi danskere - for mange år siden - havde lidt "uroligheder" med svensken...

Lørdag sejlede vi til den ø hvor min fætter og hans familie bor, Rörö. Endnu mindre ø. De bor i det smukkeste hvide træhus. Mine piger samt deres gamle morfar på næsten 77 år, sejlede med min fætter ud i hans VIP båd, en slags speedbåd... høj fart, høj sol, hvad mere ønsker man sig næsten? ;-)
Vi grillede pølser til frokost, men om aftenen havde vi kæmpe skaldyrs fest. Jeg har aldrig - jo en gang før, også i Sverige - set så meget skaldyr samlet på et middagsbord... lækker hjemmelavet ostebrød og masser af SNAPS ;-) så blev der fest...

Søndag rejste vi hjemad igen - masser af gode minder rigere... ;-) hold da op, det bliver svært at leve op til det, jeg har sammen med min ældste datter lovet at lægge arbejdskraft til i år 2013. Lang tid til, ja, men stedet og omgivelserne skal også være de rette... den smukke natur - den kan jeg ikke skaffe ;-)

"Vores "lille vandrehjem - VIP båden - smukke udsigter...

Skaldyr - "vores" lille ø Källö Knippla...

Lidt af hvert...

søndag den 22. maj 2011

Gamle billeder i mit kamera...

Ja, når tiden løber sådan afsted, og jeg IKKE får tømt mit kamera... så vil der jo unægteligt ligge billeder fra lidt af hvert... der lå faktisk billeder helt tilbage fra start februar måned i år... ups...

Nå, men igen, igen har jeg forsømt min blog. Travlhed på jobbet, hovedpine der presser de sidste kræfter ud, når jeg kommer fra jobbet og så alt der trods alt skal ordnes når jeg er hjemme, har gjort at jeg ikke har fået skrevet men dog læst med, ved rigtig mange af I andre... jeg lægger ikke altid en kommentar, men følger med rundt omkring...

Min fødselsdag - med skønne gæster, dejlige gaver, høj sol og latter.
Morsdag - med en dejlig gave.

Lidt billeder skal I da ikke snydes for...

Af mine søde børn fik jeg to sorte Mega Mussel krus fra Royal Copenhagen... jeg var fuldstændig mundlam... kender jo godt prisen, og mine piger tjener jo ikke ligefrem alverden... ældste har kun en ganske lille løn fra sine arbejdstimer på en tankstation og yngste arbejder ikke endnu, eller det vil sige hun er lige nystartet her i weekenden på sit sommerjob... Så jeg var fuldstændig mundlam - og der skal ellers meget til, da jeg åbnede for den lækre gave... <3
Oven i denne smukke gave havde de sørget for lidt lækkerier fra vores to hunde... yndlingstheen, slik og chokolade... uhm... de er ret dygtige, hundene altså, OG mine to døtre... sådan at sørge for gave til "mor" ;-)

Af mine søde gamle forældre fik jeg køkkenrulleholderen fra Trip Trap serien "Ocean". Jeg har bakken derfra, og ønskede mig holderen. Ligeledes et gavekort til tøj hvori forretningen havde lagt et lækkert kæmpe stort sort tørklæde, det gør de ved alle deres gavekort, en tomatplante der dog led frost døden d. 3. maj da nattefrosten pludselig igen satte ind. OG min længe ventede Clematis... juhuu, at den så smed alle sine smukke blomster OGSÅ i den dumme nattefrost, gør så ikke så meget, jeg har planten, og den kommer forhåbentlig smukt igen til næste forår. Den sidste gave jeg pakkede op fra mine forældre var en sort ugle... som min mor havde købt, da de fornyligt var i Århus... dejligt... mon de ved, at jeg ELSKER ugler? ;-)))

Af mine tidligere svigerforældre var der en check på 300 kr., til en blomst.

Af min søde veninde og hendes mand fik jeg et glasfad og 4 glas skåle fra Rosendahl, som jeg også havde ønsket mig...

Alt i alt nogle rigtig dejlige gaver <3

 Den lille glasskål fra Rosendahl - billedet er lånt her...
 4 glasskåle fra Rosendahl - billedet er lånt her...



lørdag den 19. februar 2011

Nydning...

Begge mine piger har været hjemme her i vinterferien. Vi har hygget, snakket, set film, læst, tjekket PC, spist, sovet længe, lavet god mad og bare været familie ;-) det har været så dejligt. Ældste har dog passet fritids-jobbet på tanken.

Jeg har fået købt mig en GPS, ældste har fået nye sko, yngste har fået provianteret til efterskolen ;-) det er vist det mest "spændende" der er sket i ugens løb ;-))

MEN - hold da op, der er tøj, tasker, sko, make-up, badehåndklæder og ROD overalt ;-) min lille fine lejlighed, hvor jeg jo kun er mig selv i hverdagen har været FYLDT med deres ting og sager... ja, ja, vi skal alle være her. Men har lige slugt et par kameler eller flere, for ikke hele tiden af være efter dem... de skal selvfølgelig rydde op efter sig. Men har jo ikke haft decideret hjemmeboende børn siden august sidste år.
Det må være en forsmag på, hvordan det igen er at få yngste hjem...

Nå, men ugen er gået godt - det er da det vigtigste - så skidt pyt med tasker og tøj. Dagen i dag bruger jeg på at få lavet det sidste til mit lille fritidsjob. Dagen i morgen kommer til at stå i OPRYDNINGENS tegn og klargøring til endnu en arbejdsuge...

Håber I nyder solskinnet derude, det er da lige til at blive glad af... ;-)

lørdag den 15. januar 2011

BW...

Ham der Bjørn Wiinblad, ham har jeg skrevet om før... jeg har blandt andet alle 12 månedsplatter i sort, som bare lå en i skotøjs æske bagerst i mit skab. Det har jeg i lang tid gået og været lidt irriteret over. Derfor besluttede jeg mig, at nu skulle de simpelthen op at hænge. Som sagt så gjort... der har de så hængt i... tja, et par måneder vel. Men i dag er de så taget ned igen. "Man" har vel en mening til man finder en ny ;-) og det har jeg så gjort. Jeg vil ikke have dem hængende oppe mere.

Der hvor de hang er ved siden af et ret stort Ikea skab med alt mit "pæne" porcelæn og glas. Lige ved siden af er der et hul ned til stuen. Den lille plet virker lidt mørk, så nu har jeg besluttet at jeg vil lede efter en gammeldags hylde, tror jeg, med kroge under. Jeg vil have levende lys på hylden, evt. hængende under... det kunne såmænd også være glas eller keramik skuffer, lidt ligesom et gammeldags køkkenskab... har kigget rundt omkring efter det, men priserne tillader mig ikke... jeg har en veninde der er rigtig hardcore handelskvinde, hende skal jeg med ud på markeder til forår og sommer, så skal hylden nok lige pludselig ligge der ;-)

Men altså, beton søm op, platter op, platter ned, beton søm ud af væggen igen, lidt maling til at dække hullerne, og væggen er som ny igen ;-)


Billedet i midten viser platterne FØR de jo så er taget ned igen ;-)

Billedet øverst til venstre er en af de fine lilla fugle som jeg har byttet mig til hos hende her

Billedet øverst til højre er mine tre sorte kuber.

Billedet nederst til venstre er lidt af mit genbrugsfund, et gammelt skab til kr. 150 i den lokale genbrugs biks, min søde gamle far har malet det blankt sort for mig, er så glad for det. Det knirker på den helt rigtige måde, når jeg åbner skabslågerne, og sikke en plads der er i det ;-) ovenpå står en meget gammel skål i sølv, selve inderskålen er i glas hvor den øverste kant er slebet i et mønster. Jeg har arvet den efter min farmor og farfar. Mine forældre har en næsten magen til, et nummer større.

Billedet nederst til højre er en gammel stol fra min farmor og farfar, hvor sædet er i læder. Min søde hvide ugle med lys står på den, og jeg kan se at det er et gammelt billede, for jeg har fundet 4 rigtig gamle bøger fra min farfar, hvor jeg har sat et fint silkebånd rundt om, de ligger der normalt også.

lørdag den 1. januar 2011

Nyt år...

Stille og roligt kom jeg ind i det nye år - nu skal jeg bare vænne mig til at skrive 2011. Det synes jeg altid tager lidt tid...

Ældste, svigersønnen, mine søde gamle forældre og jeg selv fejrede nytårsaften sammen. De unge tog først afsted omkring kl. 0100, så de hyggede sig vist med os gamle ;-) dejligt...

Vi fik lækker mad og gode vine, mere kan vi vist ikke forlange...

Jeg synes ellers jeg havde gjort mit bedste for at min yngste hund ikke skulle være så bange i år. Havde været hos dyrlægen, købt 5 stk. piller som skulle få ham til at SOVE igennem hele aftenen... og det gjorde han så IKKE. Han virkede lidt omtumlet, rastløs, urolig og f.... om han ikke blev agressiv, både overfor den gamle hund, min far og MIG. Normalt er han slet ikke som han var i går aftes... i dag google jeg navnet på piller og ser til min irritation, at piller slet ikke bruges mere da de godt nok virker lidt sløvende, men egentlig gør hunden mere angst overfor lydene! Ja, hvor smart er det lige. Var jeg sur, tosset, gal, endnu mere sur, da jeg læste det? Ja, det tror jeg nok. Så tror "sgu" da pokker at jeg overhovedet ikke kunne genkende min hund. Han har været sløvet, men indeni har han været lige så bange som sidste nytårsaften... ØV OGSÅ! Kontakter min dyrlæge i næste uge, jeg vil have en snak med ham... det her er jeg overhovedet ikke tilfreds med... stakkels hund...

Vi er kommet hjem til os selv igen, han har ligget i sin kurv og stor-sovet-snorket siden han lagde sig. Han er da så træt over alt det han har gennemlevet i går aftes... øv igen altså...

Nå, men vi voksne kom godt ind i det nye år, som sagt stille og roligt. Så nu står den sørme allerede på arbejdsdag på mandag, de halvanden uges tid er løbet afsted ;-)

Håber alle er kommet godt og sikkert ind i 2011...