Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

lørdag den 19. november 2011

Triste tanker...

En meget nær ven, af mine forældre, er afgået ved døden i går aftes omkring kl. 2230. En kvinde der på mandag ville være fyldt 76 år. Hun og hendes mand har været mine forældres nærmeste og bedste venner i over 55 år. De har jo så kendt mig siden jeg blev født, og de har været et naturlig del af vores familie i mange, mange år...

Først fik hun brystkræft, var igennem en del behandlinger men blev heldigvis rask. Så er der - desværre - en lille procentdel af de kvinder, der udvikler kræft et andet sted i kroppen. Det gjorde hun så. Hun fik kræft i hjernen. Det er 4 måneder siden, og hun lukkede sine forpinte øjne i går...

Det har været et frygteligt sygdomsforløb, mange smerter, mange ture akut på sygehuset osv. Hun blev - grundet at det sad i hjernen - en helt anden kvinde. Det har været rigtig svært for mine forældre, at se på. Men selvfølgelig, og især, hendes nærmeste familie. Mand, børn, svigerbørn, børnebørn og de små oldebørn. Det har været et rigtig "grimt" sygdomsforløb.

Men nu har hun fået fred... familien er selvfølgelig knust, men de siger samtidig, at det var godt hun fik fred, for sådan som hun havde det her til sidst, det var ikke værdigt... Hver 4. time døgnet rundt, kom der en og så til hende og medicinerede hende. Hun lå til sidst i sin sygehus seng i stuen derhjemme, og sov. Eller måske var det nærmest en slags koma, for ingen kunne komme i kontakt med hende de sidste døgn. 

Jeg tænker lidt - og fælder en lille tåre - for hvor er verden skrøbelig. Godt nok var hun en midaldrende kvinde, men en aktiv kvinde, der indtil sin sygdom var et livsstykke. Hun havde flere hun var besøgsven for, hun stod i en af de lokale genbrugsforretninger, hun cyklede rundt til familie og venner, lave marmelade, bagte og kogte. Stod som frivillig hjælper på den gamle Gård osv.

Men - hun har fået fred... det er dog det vigtigste. 

Vi mindes hende som den glade kvinde, hun engang var...

mandag den 17. oktober 2011

Barn, ung, voksen?...

Tja... yngste - 16 år - er taget afsted i byen. På en "højhellig" mandag aften ;-) ja, det er hun så... der er efterårsferie, fri fra skolen... MEN, fritidsjobbet skal passes. Men, når man nu er udtrukket til et VIP bord hvor hun kunne invitere 10 piger, så siger man jo ikke nej tak, vel? Så - helt specielt - får hun lov, at gå i byen en mandag aften, men skal passe sit job i morgen fra 1030 - 1900.

Men sidder her alene - ældste har været forbi, men er kørt for noget tid siden. Hun skal tidligt op, så derfor skal sengetiderne passes. Sidder og tænker over, at for ca. 1½ år siden, var der liv og glade dage i "hytten". Ældste boede hjemme, hendes kæreste var der næsten hver dag/aften, yngste var der jo selvfølgelig også. Venner, musik, latter, løben frem og tilbage, knurren pigerne i mellem ;-) og hvad dertil hører af ting og sager, når man er en lille familie med en teenager og en voksen datter. NU - ja, så sidder mutter alene ;-) ikke, at jeg er ked af det... for er glad for, at ældste hygger sig i sin lille lejlighed, har en sød kæreste hvor de dog har valgt, at hun bor her og han bor der. Yngste er glad for sin skole, har fundet en masse søde venner, og er begyndt at være meget mere social. Fedt ;-) men hold da lige op, tiden går hurtigt, jeg forstår ikke helt hvor tiden er blevet af, det sidste 1½ år. Fra at være 3 i familien, sidder jeg som regel alene om aftenen, og egentlig også meget af eftermiddagen, for inden yngste er hjemme igen med bussen, er den ofte 1600/1630, endda nogen gange over kl. 1700... så tiden er forandret... det gik stærkt... jeg halser nogen gange - føles det - bagefter, men sådan er det nok bare ;-)

Bare mine piger er glade, så er jeg også glad - ærligt, det er jeg ;-)

mandag den 12. september 2011

Bøvl...

Sikke et bøvl... jeg kan ikke logge min på min blog derhjemme, men her på jobbet går det fint - HVER ENESTE GANG! Sikke et bøvl...

Jeg har et par fritimer, inden 2 møder kalder OG 1 aftenmøde... Så jeg kunne lige opdatere lidt...

Tiden løber afsted, forstår slet ikke at vi endnu engang er godt i gang med en ny måned...

Yngste er faldet rigtig godt til på den nye skole, hvor er det dejligt. Hun har fundet et par søde piger, det er da skønt. Hun er allerede inviteret til flere fødselsdage og hygge aftener. Så bilen kører en del kilometer, men sådan må det være, når bussen passer rigtig dårlig... når det gælder, ja så bor vi åbenbart i udkants Danmark ;-)

Ældste er også faldet godt til i sin nye elevplads. Hvor er det dejligt, når ens skuldre falder længere og længere ned, når det går begge børn godt. Hun skal snart på elev-kick-off, det glæder hun sig heldigvis meget til. Hvor alle elever i hele landet samles et sted på Sjælland, hvor de skal lære hinanden at kende, og firmaet...

Mine forældre har snart 55 års bryllupsdag, som de har valgt skal fejres med lidt lækker mad for vi børn, svigerdatter, børnebørn og ældstes kæreste. En hyggelig aften i familiens skød...

OG - så har mine forældre besluttet, at deres dejlige hus skal sælges. Min far blev 77 år sidst i juli og min mor blev 74 år sidst i august. Så nu er beslutningen taget, huset skal sælges og de flytter i et helt nyt byggeri der står klar til indflytning 1. april 2012. En lejelejlighed midt i byen, så de får nemt til det hele... jeg skulle lige tygge lidt på det, for jeg forstår nok ikke helt - endnu - at mine forældre ikke kan klare deres hus mere. Udadtil er de friske og rørige, men de kan mærke alderen trykke, og sådan er det jo så... jeg håber de kan få huset solgt, og komme derfra med skindet på næsen...

søndag den 4. september 2011

Kan man tillade sig, at sige det?...

Forleden dag var der by night i nabobyen. Pigerne og jeg kørte dertil. Rigtig hyggelig aften. Vejret var med os, masser af mennesker, sjov og ballade igennem hele gågaden, fantastiske tilbud, alt i alt en rigtig god og hyggelig aften.

Inden vi kører hjem, smutter vi lige gennem centeret. Stopper op og kigger lidt forretninger hist og pist. Yngste får købt en bluse med hjem, ellers ikke rigtig noget. Lige inden vi tager rulletrappen op til parkeringstaget, går vi forbi en guldsmede forretning. Ældste står længe og kigger langt efter nogle lækre ure i vinduerne. Blandt andet et Michael Kors ur. Et lækkert lilla ur med "diamanter" og guld krans omkring uret. Jeg går ind for at spørge til prisen, da prismærket vender således, at man lige præcis ikke kan se det fra vinduessiden. Jeg går forrest, og pigerne bagefter. Åbenbart så meget bagefter, at de tre ekspedienter i butikken ikke fornemmer, at vi er sammen.

Den eneste der smiler og spørger om hun kan hjælpe er en ung kvinde omkring de 20 år. De to andre "gamle" ekspedienter vender knap hovedet, smiler i hvert fald ikke, den ene står oven i købet med korslagte arme med ryggen ud mod indgangspartiet.

Nå, men jeg spørger om jeg må spørge til prisen på det lilla Michael Kors ur i vinduet, jamen selvfølgelig må jeg det... da jeg går bag ekspedienten overhører min ældste datter f......, at den ældste af de to tilbageblevne ekspedienter stå og sige til den anden, halvhøjt, at "ja, det køber hun jo ligesom ikke, vel?" I ved på den der snerpede og helt vildt provokerende måde! Det fortæller min ældste datter mig, da vi er gået ud af butikken...

Tænk, jeg blev simpelthen så paf... hvad f.... bilder sådan en kvinde sig ind? Meget muligt, at jeg ikke køber uret. Meget muligt, at det er da skide træls vi sådan skal på arbejde til kl. 2200 om aftenen. Og meget muligt, at de ser mange kunder der kun kommer ind i butikken og går igen uden at handle... men måske er det så ikke lige præcis dér de skal arbejde.

Nå, men får jeg nogen sinde råd til det Michael Kors ud - 2795 kr, så er det i hvert fald ikke der jeg kunne drømme om at købe det. Og i det hele taget - så sætter jeg ikke mine ben i den forretning mere. For det er nemlig ikke første gang, jeg undrer mig over deres såkaldte kundeservice!

Forstår godt, at ekspedienter ind i mellem er trætte af os kunder. Men - hånden på hjertet - jeg gør rigtig meget for, at virke smilende og imødekommende, for ville selv tænde fuldstændig af overfor sure og krævende kunder...

lørdag den 3. september 2011

Sender mine varme tanker...

En rar "gammel" nabo - 65 år - er afgået ved døden i nat. En hjerneblødning satter en stopper for et aktivt liv...

lørdag den 20. august 2011

Tænker ved mig selv...

Hvor distræt er jeg egentlig, når jeg - op til flere gange - har fundet mig selv siddende INDE i min bil. Leder febrilsk efter mine bilnøgler - uden at tænke, hmmm hvordan er du kommet IND i bilen - og finder dem så siddende UDVENDIGT i bildøren!

fredag den 19. august 2011

Følelser...

Sorg og glæde følges ofte ad...

Glæden i dag er, at min storebror kunne have fyldt 52 år. Sorgen er, at han desværre kun nåede at blive 26 år.

Glad er jeg jo over, at jeg trods alt havde ham som storebror. Glad er jeg over, at jeg var sammen med ham i 22 år. Glad er jeg over, at han da han levede, gav så meget af sig selv. Glad er jeg over, at jeg var så tæt med ham som jeg var. Glad er jeg over, at han da han døde, var en glad ung mand med mod på livet.

Sørgeligt er det, at han kun nåede 26 år hernede sammen med os der elsker ham. Sørgeligt er det, at han ikke nåede at opleve sine to niecer. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede at stifte familie. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede de mange dejlige mærkedage vi har haft de sidste mange år. Sørgeligt er det, at han så brat måtte herfra.

Jeg savner ham - selvom det er 25 år siden han måtte herfra...

onsdag den 10. august 2011

Usympatisk...

Kom i går aftes - sent - til at zappe lidt rundt på mit tv, inden sengen kaldte. Jeg kom lige rettidigt til at se en tysk dokumentar på DR1. Den handlede om små kinesiske børn, helt ned til 5 års alderen, der gik på en gymnastik skole. Nogle af børnene boede der, mens andre var der hele dagen, men sov og boede hjemme.

Man fulgte en lille pige Deng på 5 år, og et par drenge. Pigen græd sine modige tårer, når det var for hårdt. De skulle blandt andet hænge i armene i et vist stykke tid, resultat = vabler og sår i hænderne. Men nu skulle de jo ikke tude, for det larmede jo!

Hver dag skulle de små drenge stå på hænder op af en væg, mens der langsomt blev talt til 100. De svedte og græd, de små stakler... og når de endelig fik lov at gå ned igen, skulle de smile og nærmest sige tak!

Man så en lille dreng A´nan, der desværre ikke lavede sit spring godt nok. Han blev så at træneren bedt om at gå i split! Den voksne mand satte sig nederst på drengens ryg og hev hans ben opad!

Jamen har næsten ikke ord for sådan en udsendelse... muligvis jeg bare lukker mine øjne i hverdagen, eller er for naiv... men helt ærligt... jeg var rystet... puha... sikke en verden de små mennesker vokser op i. De skulle træne sig frem til guldet i OL. Det var det eneste og alt afgørende for dem.

En af mødrene til en dreng fik et slagtilfælde... det blev faktisk lagt over på den lille drengs skuldre, at det var hans skyld at hun fik det slagtilfælde, fordi hun var så bekymret omkring hans to ældre brødre, at de ikke var så dygtige til gymnastikken mere, så hele hendes verden drejede sig nu kun om ham. Han var hendes eneste håb nu... "Tag guldet for mors skyld, ikke?"...

Uha, det var noget af en øjenåbner....

lørdag den 6. august 2011

Post Danmark...

.... og alle deres trælse besparelser gør, at jeg først på MANDAG kan hente min pakke på vores lille posthus...

De byggede for ca. 10 år siden et kæmpe stort og flot posthus i byen. Det blev så nedlagt for et par år siden. Nu skulle Brugsen huse posthuset. Brugsen bygger om, for man kan jo ikke have posthuset ude ved siden af bagerafdelingen, hvor postkøen forøvrigt også "irriterer" kunderne der har betalt, da de skal gå igennem postkøen for at kunne komme ud, da man sløjfer den ene udgang i Brugsen for netop at bygge til... smart nok.

Fint lille posthus bliver indviet i Brugsen. Nej, nu lukker man fint lille posthus, der lige er bygget til. Smider hele molevitten tilbage hvor de startede. Ud ved siden af bagerafdelingen, lige midt i udgangen af de kunder der har betalt og bare gerne vil UD af butikken igen... ja, altså hvis I ikke har mistet orienteringen, så har vi borgere det næsten i byen.

Resultat:
Post"huset" har åbent fra 13-17 i HVERdagene. Lørdag lukket. Køen til posthuset er der hvor Brugsens kunder går når de skal ud af butikken igen, efter endt betaling.

VED godt, at der ikke bliver sendt så meget post mere som før, vi mailer, ringer og sms. MEN, hold da op det er forringet service...

Så, jeg venter til mandag efter kl. 1300, hvor jeg kan hente min pakke...

onsdag den 3. august 2011

Forsikring...

Jeg er godt forsikret. Det mærkede jeg i januar måned, da jeg skulle have erstattet et par bukser og et par sko. Men sørme om ikke også min bil-forsikring virker.

Jeg var ude at køre i sidste uge. Kører på en mindre landevej, hvor kommunen i begge sider har smidt småsten ud. Ikke specielt smart, for hver billist kører så med et hjulsæt derude. Kører man så forbi en bil der mener sig bedre tjent med at køre vildt stærkt forbi lige præcis min bil, ja, så ender man med et stenslag i forruden! Øv også... det gav et drøn da stenen ramte... Et stort stenslag lige i underkanten af rattets højde. Jeg fik ringet til mit forsikringsselskab, og der er en aftale med Carglas, så de kommer i eftermiddag og reparerer min forrude. Det er da smart... har aldrig prøvet det før, så er lidt spændt på hvordan det fungerer. Men hellere det, end den begynder at løbe nu hvor det om ganske få måneder bliver frost og kulde igen...

Læste i øvrigt i gårsdagens ugeavis, at flere havde problemer med den vej. Skribenten der havde sat et læserbrev i, skulle have ny forrude i til 4000 kr. Næste stenslag han fik, ramte på motorhjelmen. Det er da bare ikke i orden... som han skrev, mon kommunen betalte næste gang?

Hurra for forsikringer der virker...

lørdag den 30. juli 2011

Sart?...

Måske... men...
Var i Ikea og Rosengårdscenteret i Odense den anden dag. Var på hyggetur med mine to døtre, blandt mange andre ferierende danskere og udlændinge... fint nok. Det var den første varme dag, efter al regnvejret... vi går og hygger os, men pludselig falder mine øjne på en ung pige/kvinde, måske omkring de 16-18 år. En flot pige, lidt høj, slank, pæn brun osv. Hun går sammen med sine forældre og en yngre bror (formoder jeg). Hun er iklædt en par meget korte cowboy shorts og en bikini-top. Toppen er uden stropper, hverken rundt om skuldrene eller nakken. En af de helt små bikini-toppe der kun lige dækker brysterne...

Ja, måske er jeg sippet, sart eller småborgerlig. Men helt ærligt ;-) jeg synes IKKE det var pænt. Lige meget hvor flot en figur og yndigt ansigt hun havde. Den påklædning er til stranden og ikke til en shoppetur blandt børnefamilier, unge mennesker og andet godtfolk ;-)

Pænt er måske ikke det passende ord, for det så jo PÆNT UD... men det var ikke PASSENDE påklædning til en shoppetur...

lørdag den 23. juli 2011

Trist...

Hvor er det trist. Det kunne lige så godt være sket her. Tænk, at miste sit barn eller nærmeste på denne måde...

torsdag den 23. juni 2011

Tænksom...

22. juni 1986.

25 år siden jeg mistede min ene storebror i en trafikulykke. Tiden er gået. Mangt og meget er sket siden. Forstår stadig ikke, at han kort før sin 27 års fødselsdag, skulle så tidligt herfra...

torsdag den 17. februar 2011

Hvorfor...

... mon jeg har de vildeste drømme i denne uge?

Jeg har drømt om:
Mine afdøde farmor og farfar samt gået rundt i deres hjem, blandt deres møbler sammen med en masse mennesker jeg ikke kender.
En kollega, som jeg ikke arbejder tæt sammen med.
"Passet"/set efter et spædbarn som jeg ikke kender.
Min afdøde storebror, som jeg snakkede med. Han var der lige foran mig, fuldstændig som jeg husker ham. (Han har været død i 25 år til sommer...)
Grædt "snot i lange baner".

Jeg kan slet ikke finde hverken hoved eller hale i disse fuldstændig vilde drømme... hmmm... min underbevidsthed har da været på total overarbejde i denne så ellers fredelige FERIE uge...

mandag den 17. januar 2011

Gode kollegaer...

Hvor var det dejligt lige at få snakket lidt med mine gode kollegaer... fik lidt styr på mine "nerver" ang. prikkerunden næste tirsdag... jeg bor jo alene, yngste er på efterskole - og skal ikke involveres i mine tanker - så er det "nemt" at få tankerne til at flyve rundt, og ikke altid positive tanker.

Jeg fik vendt en masse tanker med mine søde nærmeste kollegaer. De fik mig ikke overbevist om, at det IKKE bliver mig, men mere det at de ville høre på mig, og få mig til at se alternative vinkler på mine tanker... jeg har bla. et liniefag som skolen mangler personale til - positivt. Jeg har haft "fingrene" i ting som andre ikke melder sig til - positivt (forhåbentligt).

Jeg prøver det bedste jeg kan, at være P O S I T I V

søndag den 16. januar 2011

Hmmmm...

Øv altså... jeg kan mærke, at det indvirker på både mit humør og trivsel, den forbistrede prikkerunde vi har om en god uges tid...

Hver gang jeg kommer til at tænke på det, får jeg ondt i maven, tankerne myldrer rundt, jeg kan ikke koncentrere mig, kan overhovedet ikke komme på andre navne end at det er MIG der bliver prikket, som den ene af dem...

For h....... da også...

fredag den 14. januar 2011

Triste tanker...

Så gik den ikke længere... der skal ske fyringer på jobbet... "prikningen" foregår tirsdag d. 25. januar 2011... jeg håber bare SÅ meget, at det IKKE bliver mig... ØV, FANDME, SGU...

torsdag den 30. december 2010

Tanker...

Min svigersøns mor - en kvinde i starten af 40´erne - faldt om i hjemmet for et par timer siden. Hun ligger nu til observation for en blodprop i hjertet...

Uha, hvor kan der hurtigt ske noget... håber det bedste for hende og familien...