lørdag den 31. december 2011

Godt nytår...

Jeg vil ønske Jer allesammen et rigtig godt og lykkebringende NYTÅR... med håbet om, at I alle får en dejlig aften, og en god start på det nye år.

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul...

Jeg ønsker alle en glædelig og fredfyld jul... nyd dagene med familie og venner... pas godt på hinanden <3

torsdag den 22. december 2011

Husk nu, at...

... det IKKE er smart, at købe gaverne så sent... Husk Kirsten, køb gaverne i god tid næste år, eller en endnu bedre idé, køb gaverne over nettet...

lørdag den 17. december 2011

Julekurv...

Har lige modtaget en fin lille julekurv med en pose kaffe, en flaske rødvin, en lille æske chokolade, nødder og et glas lækker marmelade samt et fint julekort.

Jeg har undervist minikonfirmanderne i byen, og menighedsrådet syntes jeg skulle have en lille julehilsen... dejligt, at blive påskønnet ;-)

Sidste fest...

I går aftes blev den sidste julefrokost afholdt på vores skole... pr. 1. august 2012 bliver vores to store kommuneskoler slået sammen, og ingenting er som før...

Så, en fantastisk temafest blev afholdt. 4 herlige kollegaer havde i smug, arrangeret den herligste "oktoberfest" sådan a la tysk gasthof/vinstue... det var så sjovt, og meget længe siden vi har fået rørt vores lattermuskler så meget... der er nemlig ikke en helt masse at grine af, når man ved der kommer en masse "røre i andedammen" indenfor kort tid OG fyringer...

Ligeledes havde 2 andre kollegaer - der endda var plaget af sygdom - lavet al maden til omkring 40 personer... ;-) sådan skal det bare klares... stort skulderklap til alle 6 kollegaer ;-)

En herlig aften med gode kollegaer er bestemt ikke, at kimse af ;-)

søndag den 4. december 2011

Klassikere...

To af julens klassikere ;-) uhm... ølkage og pebernødder...

Begge opskrifter har jeg fået af to dejlige damer. Pebernøddeopskriften har jeg fået af yngstes første dansklærer, en skøn, skøn dame...

Evas pebernødder - ca. 150 stk.

250 g mel
100 g margarine
½ tsk peber
1 1/4 tsk vanille
1/8 tsk hjortetakssalt
1 æg
175 g sukker
2 spsk fløde

Bland mel, margarine og krydderier i en skål.
I en anden skål piskes ægget og sukkeret til æggesnaps.
Fløden kommes i æggesnapsen.
Mel blandingen kommes op i skålen med æggesnapsen, og æltes godt.
Kan med fordel sættes på køl, så dejen er nemmere at arbejde med.
Rulles til stænger, skæres og rulles til kugler.
Sættes på bageplade på papir.
Bages ved 180 grader i ca. 6 min., alt efter størrelse og ovn.


Ølkage opskriften har jeg fået, af én af mine lærere fra seminarietiden ;-) også en dejlig og klog kvinde...

Hannes ølkage

500 g mørk farin
500 g mel
1 flaske hvidtøl
1 top tsk kanel
1 top tsk nelliker
1 top tsk ingefær
1 strøget tsk natron

Alt røres sammen, og kommes i en 2 liters form, smurt med smør (jeg bruger nu margarine).
Bages på en rist nederst i ovnen ved 175 - 190 grader i ca. 1 timer og 15 min.
Spises med smør på skiverne.

Jeg har min ovn stående på 175 grader med varmluft i ca. 1 time og 10 min.
Jeg har nogen gange bare brugt bagepapir, for at spare på margarinen. Men kagen hænger fast i papiret.

Håber det kunne give - måske ny - inspiration til julebageriet ;-)

God fornøjelse...

fredag den 2. december 2011

Lidt af hvert...

2 dejlige fridag... torsdag tog jeg en feriefri og i dag fredag, har jeg kollegabyttet med to søde kollegaer. Torsdag var afsat til oprydning, fjernelse af x-antal kg hundehår fra gulve og møbler, pyntning til jul osv. Hvad sker der så? En ordentlig omgang migræne, hvor er det altså typisk... øv også. Nå men, heldigvis er jeg meget mere klar i hovedet i dag, og starter så min rengøring. Men VIL altså nå, at holde min aftale med min ældste datter. Har aftalt med hende, at jeg skal ned og se hvor hun arbejder. Det glæder jeg mig helt vildt meget til. Ved godt hvor det er, har set bygningen udefra, men skal ind og se hvor hun rent fysisk slår sine folder ;-) og ikke mindst skal vi jule-hygge sammen i det store center der ikke ligger så langt derfra ;-) så op på hesten igen, og fuld fart frem ;-)

Håber I nyder december måned - er selv glad for, at vi ikke har høj sne liggende udenfor, selvom det måske kunne være lidt kønt... men synes ærlig talt, at vi har fået nok de sidste to vintre ;-)

torsdag den 24. november 2011

Tjek, tjek...

Mandag - arbejdsdag på 8½ time - tjek
Tirsdag - arbejdsdag på 12 timer - tjek
Onsdag - arbejdsdag på 13 timer - tjek
Torsdag - arbejdsdag på 10 timer - tjek
Fredag - arbejdsdag på ? timer - ikke tjek

PLUS forberedelse, efter hjemkomst til hjemmet...

P.s. godt jeg har min datter til at lufte mine hunde ;-))

mandag den 21. november 2011

Travlhed...

Ugerne flyver afsted... hold-da-lige-op-mand ;-)

Vi har hjemmebesøg i vores 1. klasse. Det tager tid.
Vi har møder i et væk. Det tager tid.
Vi skal altså også nå at hygge. Det tager tid.
Julemarkederne er begyndt. Det tager også tid.
Forberedelser til skoledagene. Det tager sørme også tid.

Godt jeg har tiden - men ville egentlig ønske, at jeg alligevel nåede mere på en dag ;-))

lørdag den 19. november 2011

Triste tanker...

En meget nær ven, af mine forældre, er afgået ved døden i går aftes omkring kl. 2230. En kvinde der på mandag ville være fyldt 76 år. Hun og hendes mand har været mine forældres nærmeste og bedste venner i over 55 år. De har jo så kendt mig siden jeg blev født, og de har været et naturlig del af vores familie i mange, mange år...

Først fik hun brystkræft, var igennem en del behandlinger men blev heldigvis rask. Så er der - desværre - en lille procentdel af de kvinder, der udvikler kræft et andet sted i kroppen. Det gjorde hun så. Hun fik kræft i hjernen. Det er 4 måneder siden, og hun lukkede sine forpinte øjne i går...

Det har været et frygteligt sygdomsforløb, mange smerter, mange ture akut på sygehuset osv. Hun blev - grundet at det sad i hjernen - en helt anden kvinde. Det har været rigtig svært for mine forældre, at se på. Men selvfølgelig, og især, hendes nærmeste familie. Mand, børn, svigerbørn, børnebørn og de små oldebørn. Det har været et rigtig "grimt" sygdomsforløb.

Men nu har hun fået fred... familien er selvfølgelig knust, men de siger samtidig, at det var godt hun fik fred, for sådan som hun havde det her til sidst, det var ikke værdigt... Hver 4. time døgnet rundt, kom der en og så til hende og medicinerede hende. Hun lå til sidst i sin sygehus seng i stuen derhjemme, og sov. Eller måske var det nærmest en slags koma, for ingen kunne komme i kontakt med hende de sidste døgn. 

Jeg tænker lidt - og fælder en lille tåre - for hvor er verden skrøbelig. Godt nok var hun en midaldrende kvinde, men en aktiv kvinde, der indtil sin sygdom var et livsstykke. Hun havde flere hun var besøgsven for, hun stod i en af de lokale genbrugsforretninger, hun cyklede rundt til familie og venner, lave marmelade, bagte og kogte. Stod som frivillig hjælper på den gamle Gård osv.

Men - hun har fået fred... det er dog det vigtigste. 

Vi mindes hende som den glade kvinde, hun engang var...

mandag den 31. oktober 2011

Opstart...

Så er en - ikke kedelig - uge sat i gang ;-) der er en del møder der skal "overståes"... og min gode venindes fødselsdag skal lige klares i mellem to møder i morgen. Glæder mig meget, vi skal spise på kinesisk restaurant, med buffetbord - uhm ;-)

I dag sendte jeg yngste afsted med bussen. Først til Vejle, hvor hun så skulle skifte til tog mod Århus, og så med bus videre mod Ebeltoft. Hun landede godt og sikkert deroppe, hos sin onkel og tante, hvor ugen skal bedrives i deres firma. Hun er i praktik gennem 10. kl. Hun har glædet sig rigtig meget, og er sikker på de har gjort det samme. De har desværre aldrig fået børn, skæbnen ville noget andet for dem. Så de har altid elsket, at mine piger kom op til dem. Da min ældste datter var noget mindre, var hun igennem flere år med dem på skiferie... noget de alle elskede ;-) de bor desværre lidt langt væk fra os, så vi ses ikke så ofte... 

Håber I har nydt ugens første dag ;-)


søndag den 30. oktober 2011

Loppemarked...

I dag har ældste og jeg haft en stand på et loppemarked... eller det vil sige, vi havde en stand på et marked hvor de fleste stande var med håndlavede ting... 

Vi fik ikke solgt alverden, men vi havde en rigtig hyggelig dag. I selskab med søde piger, hvoraf den ene var min veninde, de to andre var en arbejds kollega og en veninde til min veninde - lidt indviklet ;-)

I går var jeg til 3 x fødselsdag, ældste og kæresten havde inviteret gæster, og yngste var på arbejde... så fra, at være en flok der kommer, så var jeg selv i byen ;-) 

Weekenden er fløjet afsted, og den kommende uge kommer helt sikkert også til, at flyve afsted.

Mandag - arbejde, møde efter arbejde og møde med forældrerødderne fra klassen om aftenen.
Tirsdag - arbejde, møde om eftermiddagen og møde om aftenen... min bedste veninde fylder år, og hende skal jeg også nå, at besøge...
Onsdag - arbejde, møde efter arbejde.
Torsdag  arbejde, møde om eftermiddagen.
Fredag - arbejde, og hente yngste hos min bror og svigerinde. Hun tager i praktik oppe i deres firma.
Lørdag - kommer hjem fra min bror og svigerinde.
Søndag - julebesøg på Gram slot... 

Så gik den uge vist ;-)

fredag den 28. oktober 2011

Weekend...

Det bliver så dejligt med weekend... har haft en lang og lidt "sej" uge... der sker EN MASSE på jobbet for tiden, noget jeg desværre ikke kan skrive om. MEN, det er noget der gør "ondt", frustrerende, har hevet benene væk under os... føj, hvor kan det være svært, at være positiv når man ved, at det "man troede" ikke er...

Lange dage - 2 af dagene var jeg først hjemme kl. 1700 og 1730, fra kl. 0730 om morgenen. Godt det ikke ser sådan ud hver uge...

Jeg går heldigvis en dejlig weekend i møde. Lørdag skal jeg til 3 x fødselsdag. Mine gode venner har begge haft fødselsdag i denne uge, og sønnen har i næste uge. Så det hele bliver slået sammen, til en stor fest ;-) skønt...

Søndag skal jeg på loppemarked, altså som sælger. Har en lille bod, så håber bare at der kommer gæster. Jeg var også afsted i foråret, og det var ikke nogen helt vild succes. Der var ikke særlig mange der kiggede forbi. Nu er annonceringen forbedret, så jeg krydser fingre ;-)

Mandag tager min yngste datter afsted, op til min bror og svigerinde, for at arbejde i deres firma i en uge. Hun skal i praktik gennem skolen... jeg henter hende igen næste fredag - hvor jeg kan nå et besøg i Ikea i Århus... det er da også dejligt, at se frem til ;-) glæder mig allerede...

Håber I nyder efterårsvejret... rigtig god weekend til Jer allesammen...

søndag den 23. oktober 2011

Efterårsferie goodbye...

En dejlig fri-uge, efterårsferien, er slut... over and out ;-)

Har nået en masse - ja
Har ikke nået det hele - ja
Har hygget mig - ja
Har været i bio - ja
Har sovet længe - ja
Har været længe oppe - ja
Har være til pigehygge - ja
Har drukket rødvin - ja
Har holdt fødselsdag for ældste - ja
Har sendt yngste afsted på arbejde hver dag - ja
Har ikke smurt madpakker - ja
Har nydt at have ferie - ja

Tag JA-HATTEN på ;-)

Håber I kommer til, at nyde den komme arbejdsuge - og det forhåbentlig skønne efterårsvejr ;-)

Godnat derude...

lørdag den 22. oktober 2011

Biotur...



Yngste og jeg har været i biografen i eftermiddag... vi skulle ind og se Abduction med bla. Taylor Lautner... I der følger med i Twilight filmene, ved helt sikkert hvem han er... han spiller ulv i filmene...

Yngste glædede sig meget, da han er hendes absolut mest perfekte skuespiller ;-) man er vel ikke 16 år for ingenting? Hans kvindelige med skuespiller er Lily Collins... Phil Collins datter...

Han er da meget charmerende, og kan da egentlig godt forstå, hun synes han er lækker.... vi havde da også vores favoritter, dengang vi var i den alder ;-)

Se trailer fra filmen her...

onsdag den 19. oktober 2011

Halloween...

Yngste arbejder alle 5 hverdage, her i efterårsferien... alt er pyntet med græskar, flere af medarbejderne er udklædt som noget der har med Halloween at gøre. Uhyggen har bredt sig, også til parken... De meget dygtige ansigtsmalere er i fuld gang, og medarbejderne må blive malet i hovedet én gang pr. vagt, gratis. Hvis der altså ikke er gæster, der skal males...

Yngste kom hjem med det flotteste spindelvæv og edderkoppe mønster i ansigtet... Hun er mega træt efter en del timers arbejde, og så står hun ude i kulden, derfor er kinderne så røde ;-)

Jeg fik lov at tage et billed, inden hun er smuttet i seng... det er hårdt at være ude i den "virkelige" verden ;-)

Smagradbryllup...

22. september i år, havde mine forældre 55 års bryllupsdag. Det blev fejret med lidt god mad og vine... det var kun en lille, men meget hyggelig fest.

Vi bestemte vi ville dække op med det stel, mine forældre fik til deres bryllup. Det var da ren nostalgi ;-) det kan ikke gå i opvaskemaskinen, da der er guldkant på. Hvad stellet hedder, kan jeg ikke lige huske. Det er et fint tyndt stel, en sart blå kant og så guldkanten. Så fint pyntet blev der, og bestikket var også gammelt, mon det er fra deres bryllup? Det kan jeg ikke huske... min svigerinde er rigtig god til, at lave serviet arrangementer... men når det nu var 55 års bryllupsdag, stellet og bestikket var gammelt, så skulle servietter da også foldes som "dengang"...

Dejlig aften - god mad - dejlige vine - godt selskab - grin og latter...

Vi drikker TANG...

Yngste havde en pose TANG liggende, fra sommerferien anno 2010. Hendes far og hans nye kone har lejlighed i Tyrkiet. Mange sjove ting har fundet vej til Danmark, når hun har været med dernede på ferie... denne pose har bare ligget i skabet, og i forgårs skulle vi smage det. Det er en pose med pulver, der skal blandes op i vand. Det bliver en salgs saftevand, med den smukkeste (muligvis ikke specielt sunde) røde farve...

Smagen... tja, lidt syrligt, lidt E-nummer agtigt... og helt præcist hvad der var i, ja, det forbliver en gåde ;-) vi har overlevet, så måske det ikke var så slemt alligevel ;-)

Vinteren er måske allerede kommet?...

Så kom der haglvejr... hold da lige op, sikke en omgang. Fik taget lidt billeder... billederne er taget kl. ca. 1320 i dag d. 19. oktober 2011... troede kun vi havde EFTERÅRSferie ;-)

tirsdag den 18. oktober 2011

Dejlig dag...

Har nået rigtig meget i dag... en dejlig følelse...

Tog ind til mine forældre i formiddags, de bor i hus med stor carport og garage, hvor jeg kunne stå og sprøjtemale. Jeg havde lidt forskellige ting der trængte, og jeg har ikke pladsen hos mig selv. Jo pladsen har jeg, men ikke overdækning. Så med det vejr vi har, er et tag at foretrække ;-))

Jeg har sprøjtet en minikommode med 4 små skuffer, et lille vægskab der har en sjov låge med metaltremmer, en billedramme, en anden minikommode med små skuffer fra Ikea og en metalholder til fyrfadslygter. Der er en del ventetid, når man skal vente på, at malingen tørrer i mellem lagene... den tid brugte jeg på, at få ombetrukket en gammel skammel og en fodskammel... billeder må I vente på at se, tingene der står til maler tørre er hos mine forældre endnu, og skammel og fodskammel er det simpelthen blevet for mørkt til at fotografere... Skamlen og fodskamlen er gamle møbler fra mine farforældre. Mener at have fået at vide, at skamlen er fra deres sengesæt, som de vist fik til deres bryllup. Mon ikke det er omkring 70/75 år siden... fodskamlen er jeg meget i tvivl om, kan ikke huske hvor gammel den er. Men den har altid, så længe jeg kan huske, stået i deres stue...

Kl. 1830 skulle jeg ned til en veninde. Hun havde inviteret 6 piger til ost og rødvin. Som sædvanligt rigtig hyggeligt. Lækre oste, rødvin og masser af hjemmebagt brød... Uhm ;-) ikke dårligt, sådan en skøn efterårsdag.

Klokken er ved at være mange, og jeg kan mærke trætheden har meldt sin ankomst.

Håber dagen i morgen bliver lige så skøn som dagen i dag ;-)

mandag den 17. oktober 2011

Barn, ung, voksen?...

Tja... yngste - 16 år - er taget afsted i byen. På en "højhellig" mandag aften ;-) ja, det er hun så... der er efterårsferie, fri fra skolen... MEN, fritidsjobbet skal passes. Men, når man nu er udtrukket til et VIP bord hvor hun kunne invitere 10 piger, så siger man jo ikke nej tak, vel? Så - helt specielt - får hun lov, at gå i byen en mandag aften, men skal passe sit job i morgen fra 1030 - 1900.

Men sidder her alene - ældste har været forbi, men er kørt for noget tid siden. Hun skal tidligt op, så derfor skal sengetiderne passes. Sidder og tænker over, at for ca. 1½ år siden, var der liv og glade dage i "hytten". Ældste boede hjemme, hendes kæreste var der næsten hver dag/aften, yngste var der jo selvfølgelig også. Venner, musik, latter, løben frem og tilbage, knurren pigerne i mellem ;-) og hvad dertil hører af ting og sager, når man er en lille familie med en teenager og en voksen datter. NU - ja, så sidder mutter alene ;-) ikke, at jeg er ked af det... for er glad for, at ældste hygger sig i sin lille lejlighed, har en sød kæreste hvor de dog har valgt, at hun bor her og han bor der. Yngste er glad for sin skole, har fundet en masse søde venner, og er begyndt at være meget mere social. Fedt ;-) men hold da lige op, tiden går hurtigt, jeg forstår ikke helt hvor tiden er blevet af, det sidste 1½ år. Fra at være 3 i familien, sidder jeg som regel alene om aftenen, og egentlig også meget af eftermiddagen, for inden yngste er hjemme igen med bussen, er den ofte 1600/1630, endda nogen gange over kl. 1700... så tiden er forandret... det gik stærkt... jeg halser nogen gange - føles det - bagefter, men sådan er det nok bare ;-)

Bare mine piger er glade, så er jeg også glad - ærligt, det er jeg ;-)

Note til mig selv!... OPDATERING!!!

Altså, som skrevet i forrige indlæg, rensede jeg lysestager for stearin i køkkenvasken... det gør jeg ALDRIG mere.

Det lidt stearin - efter min mening - satte sig som en prop et sted i afløbet.

Resultat = min søde gamle far, har lige været herude for at skille hele skidtet ad, der sad en fin hvid STIVNET stearin prop midt i afløbet, som gjorde at de ca. 10 liter kogende vand jeg hældte i vasken i går aftes ikke kunne løbe igennem, ej heller kunne det opløse proppen. Så næste gang, bliver det i en balje med varmt vand, og vandet bliver hældt ud i hækken ;-))

søndag den 16. oktober 2011

Note til mig selv!...

Rens aldrig, som i ALDRIG lysestager med meget stearin i, i køkkenhåndvasken... det STOPPER JO TIL!!!!! 

Tanketorsk af format!

lørdag den 15. oktober 2011

Tillykke...

I går - fredag d. 14. oktober - fejrede vi min store datters 23 års fødselsdag... det var en smuk, frostklar morgen med den smukkeste solopgang... var allerede vågen kl. 0450. Ældste skal køre meget tidligt mod sin nye læreplads, og et par gaver skulle hun nå at have, inden hun kørte afsted. Det blev således, at jeg stod op sammen med hende, nåede at hygge lidt og så smuttede hun i bad og gjorde sig klar.

Jeg skulle jo "bare" på job, her i byen ;-) vi havde skolernes motionsdag. En fantastisk dejlig måde, at afslutte det første kvarte skoleår, og så en hel, skøn og dejlig fri uge foran os ;-)

Håber I også nyder efteråret, og det skønne efterårsvejr vi har... frostklare aftener og nætter, og de smukkeste morgener...


Billedet er lånt her...

onsdag den 12. oktober 2011

Hvad skete der lige der?...



Har meldt mig til skolebestyrelsen på yngstes skole... et 10. kl. center. Det er kun for 1 år, hvor det i "alm." folkeskoler er for en 4 årig periode. Det her er mere overskueligt...

Vi var så til møde i går aftes - og vupti var jeg valgt til formand. Ingen af de andre forældre ønskede det, én havde for travlt, én kunne ikke love at deltage i alle møder, og én var slet ikke interesseret... det var jo såmænd fint nok, og jeg havde ingen "undskyldning"... eller det vil sige, jeg kunne såmænd også sige, at jeg har nok om ørerne, men det vil jeg ikke bruge som en undskyldning for, ikke at "gide" tage posten som formand... ikke fordi jeg overhovedet havde de intentioner, da jeg valgte at sige ja før sommerferien. MEN, jeg ville da ønske, at de der bor i samme by som skolen ligger, måske nok havde tænkt, at det nu en gang ville være nemmere for dem, og ikke for mig der skal køre ca. 35 min. for at komme til skolen. Ikke for de almindelige møders skyld, men der kommer ekstra møder som man som formand "forventes" at deltage i.

Jeg tager det med oprejst pande, gider ikke være sur eller irriteret over, at andre har undskyldninger for ikke, at tage del i arbejdet når det gælder... sådan må det så bare være ;-))

søndag den 9. oktober 2011

Frost?...

Ja, du læste rigtigt... da jeg skulle hjem fra mine forældre, her omkring midnat var der is på bilruderne... ikke et tykt lag, men det var der... så vil jeg bare lige fortælle, at det er pænt KOLDT, at gå med bare tæer i sandaler. Hvorfor går jeg så med bare tæer, i sandaler, i oktober måned, i frostvejr??? Jo, fordi det dumme myggestik stadig har sine "rettigheder" over min fod... læs = min fod er ikke skrumpet til normal størrelse endnu, og såret sidder lige der hvor min sko har øverste kant, ergo kan jeg kun passe mine åbne sandaler... ihh altså, det er nu lidt småkoldt for fødderne ;-))

Så er det også lige jeg sidder og tænker på, at i sidste weekend var der sommer i Danmark - og nu, ja, så er det blevet efterår og nærmest halv vinterligt... men det skal vi vist bare vænne os til ;-) efteråret er over os, vinteren lige om hjørnet... så frem med det varme tøj og varme på radiatorerne...

lørdag den 8. oktober 2011

Lyserød lørdag...

Har støttet LYSERØD LØRDAG...

Nu vil jeg gå ud at lave en dejlig kop the, og spise min lille fine cupcake...

Håber I alle får en dejlig lørdag aften...


Billedet er lånt her...

3-årig teenager...

Min yngste hund Sigurd fylder 3 år i dag... Der er håb forude, at han bliver mere voksen af det ;-) en cairnterrier er liiiiidt sen om at blive klog og voksen ;-) så efter hans 3 års fødselsdag i dag, bliver det vel nemmere ;-))


Fødselaren til højre, og "storebror" på 8 år til venstre...

torsdag den 6. oktober 2011

Mygge update...

Så har jeg været ved lægen... en ret stor blod-vabel er skåret væk, plaster på, ekstra med hjem, tjek igen mandag, blodsukker taget (pga. ekstremt hævet ben og fod (min mor har sukkersyge, derfor er jeg lidt i risikogruppen)) det var heldigvis ok, beordret hjem med benene op resten af dagen... juhuuu ;-) hvor mange gange får man det at vide, og så af en sygeplejerske? ;-)

God torsdag til Jer alle...

Myg...

Myg har vi desværre rigtig mange af... prøver at få dem udryddet, inden sengetid... men det er bare ikke alle der vil findes ;-)

Den anden nat blev jeg stukket, nede på min fod. Det klør, det ved vi... men min fod er hævet voldsomt op, der er gået betændelse i det, og det gør ondt og er varmt at røre ved... så jeg skal en tur forbi lægen til frokosttid i dag, det går vist ikke, at udskyde det længere...

Regnen siler ned igen - "sommeren" er forsvundet - vejret er rigtig efterårsagtig igen...

onsdag den 5. oktober 2011

Google Chrome...

Hmmmm - meget mystisk... nu har jeg i flere uger ikke kunne komme på min blog... hjemmefra altså. Ingen problemer på jobbet eller hos andre... så læste jeg et sted, at det måske kunne være fordi jeg skulle installere Google Chrome... ja, hvad ved jeg om sådan noget ;-)

Så nu har jeg prøvet det, og sørme om det ikke virker... ja, jeg krydser mine fingre for, at det så også virker om 2 dage ;-)

Nå, men nu har jeg så i hvert fald mulighed for, at kommentere hos Jer igen. Jeg har troligt læst med rundt omkring, men ikke kommenteret, jo altså hos de af Jer der IKKE har blogspot ;-) mystisk...

mandag den 12. september 2011

Bøvl...

Sikke et bøvl... jeg kan ikke logge min på min blog derhjemme, men her på jobbet går det fint - HVER ENESTE GANG! Sikke et bøvl...

Jeg har et par fritimer, inden 2 møder kalder OG 1 aftenmøde... Så jeg kunne lige opdatere lidt...

Tiden løber afsted, forstår slet ikke at vi endnu engang er godt i gang med en ny måned...

Yngste er faldet rigtig godt til på den nye skole, hvor er det dejligt. Hun har fundet et par søde piger, det er da skønt. Hun er allerede inviteret til flere fødselsdage og hygge aftener. Så bilen kører en del kilometer, men sådan må det være, når bussen passer rigtig dårlig... når det gælder, ja så bor vi åbenbart i udkants Danmark ;-)

Ældste er også faldet godt til i sin nye elevplads. Hvor er det dejligt, når ens skuldre falder længere og længere ned, når det går begge børn godt. Hun skal snart på elev-kick-off, det glæder hun sig heldigvis meget til. Hvor alle elever i hele landet samles et sted på Sjælland, hvor de skal lære hinanden at kende, og firmaet...

Mine forældre har snart 55 års bryllupsdag, som de har valgt skal fejres med lidt lækker mad for vi børn, svigerdatter, børnebørn og ældstes kæreste. En hyggelig aften i familiens skød...

OG - så har mine forældre besluttet, at deres dejlige hus skal sælges. Min far blev 77 år sidst i juli og min mor blev 74 år sidst i august. Så nu er beslutningen taget, huset skal sælges og de flytter i et helt nyt byggeri der står klar til indflytning 1. april 2012. En lejelejlighed midt i byen, så de får nemt til det hele... jeg skulle lige tygge lidt på det, for jeg forstår nok ikke helt - endnu - at mine forældre ikke kan klare deres hus mere. Udadtil er de friske og rørige, men de kan mærke alderen trykke, og sådan er det jo så... jeg håber de kan få huset solgt, og komme derfra med skindet på næsen...

søndag den 4. september 2011

Kan man tillade sig, at sige det?...

Forleden dag var der by night i nabobyen. Pigerne og jeg kørte dertil. Rigtig hyggelig aften. Vejret var med os, masser af mennesker, sjov og ballade igennem hele gågaden, fantastiske tilbud, alt i alt en rigtig god og hyggelig aften.

Inden vi kører hjem, smutter vi lige gennem centeret. Stopper op og kigger lidt forretninger hist og pist. Yngste får købt en bluse med hjem, ellers ikke rigtig noget. Lige inden vi tager rulletrappen op til parkeringstaget, går vi forbi en guldsmede forretning. Ældste står længe og kigger langt efter nogle lækre ure i vinduerne. Blandt andet et Michael Kors ur. Et lækkert lilla ur med "diamanter" og guld krans omkring uret. Jeg går ind for at spørge til prisen, da prismærket vender således, at man lige præcis ikke kan se det fra vinduessiden. Jeg går forrest, og pigerne bagefter. Åbenbart så meget bagefter, at de tre ekspedienter i butikken ikke fornemmer, at vi er sammen.

Den eneste der smiler og spørger om hun kan hjælpe er en ung kvinde omkring de 20 år. De to andre "gamle" ekspedienter vender knap hovedet, smiler i hvert fald ikke, den ene står oven i købet med korslagte arme med ryggen ud mod indgangspartiet.

Nå, men jeg spørger om jeg må spørge til prisen på det lilla Michael Kors ur i vinduet, jamen selvfølgelig må jeg det... da jeg går bag ekspedienten overhører min ældste datter f......, at den ældste af de to tilbageblevne ekspedienter stå og sige til den anden, halvhøjt, at "ja, det køber hun jo ligesom ikke, vel?" I ved på den der snerpede og helt vildt provokerende måde! Det fortæller min ældste datter mig, da vi er gået ud af butikken...

Tænk, jeg blev simpelthen så paf... hvad f.... bilder sådan en kvinde sig ind? Meget muligt, at jeg ikke køber uret. Meget muligt, at det er da skide træls vi sådan skal på arbejde til kl. 2200 om aftenen. Og meget muligt, at de ser mange kunder der kun kommer ind i butikken og går igen uden at handle... men måske er det så ikke lige præcis dér de skal arbejde.

Nå, men får jeg nogen sinde råd til det Michael Kors ud - 2795 kr, så er det i hvert fald ikke der jeg kunne drømme om at købe det. Og i det hele taget - så sætter jeg ikke mine ben i den forretning mere. For det er nemlig ikke første gang, jeg undrer mig over deres såkaldte kundeservice!

Forstår godt, at ekspedienter ind i mellem er trætte af os kunder. Men - hånden på hjertet - jeg gør rigtig meget for, at virke smilende og imødekommende, for ville selv tænde fuldstændig af overfor sure og krævende kunder...

lørdag den 3. september 2011

Sender mine varme tanker...

En rar "gammel" nabo - 65 år - er afgået ved døden i nat. En hjerneblødning satter en stopper for et aktivt liv...

onsdag den 31. august 2011

Læreplads...


Billedet er lånt her...

I morgen - 1. september 2011 - starter min store datter på sin læreplads som handelselev. Hun har vidst i, tror det er næsten 3 måneder, at dagen i morgen skulle være starten på hendes "nye" arbejdsliv. Hun glæder sig rigtig meget. Det er en dag hun har set frem til med glæde. Flere mails er sendt til hende omkring opstartt og elev-tur. Alle de elever der starter i firmaet rundt omkring i Danmark, skal på en samlet elev-tur, senere på måneden.

Tøjet er fundet frem - madpakken er smurt - tasken er pakket... nu skal det bare blive kl. 0900 torsdag d. 1. september...

Har snakket med hende i dag, hun er spændt, men på den gode måde. Håber det bliver lige præcis dét, hun har ønsket sig allermest...

søndag den 28. august 2011

Endnu engang tillykke...

Vi går ikke stille med dørene, her i vores familie, hvad angår fødselsdage... ;-)

I dag er det yngste datters tur - 16 år ;-)

Hun har glædet sig meget til denne dag. Alle fødselsdage er altid velkomne, men lige præcis denne gør, at hun nu kan komme ind på diskotekerne i nærmeste storby - indtil kl. 2400. Det der så populært hedder 16+ fester... ja, hvad ved vi gamle om det? ;-)

Lidt gaver er det allerede blevet til... En lækker pung. 500 kr. Mineral pudder og børste fra Body Shop (forøvrigt lækre varer de har...).

Mormor, morfar, storesøster og hendes kæreste kommer til kaffe og aftensmad... menuen i dag er lidt, skal vi sige 80´er/90´er inspireret ;-) mørbrad i fad med "klisterris" og kartoffelmos... ja, ved godt det lyder lidt specielt med kartoffelmosen, men sådan ville fødselaren gerne have det... desserten er islagkage og frugtsalat. Til kaffe har jeg bagt havregrynsboller, mormor bager tvebakkekage og så er lagkagen lagt sammen, samt lidt chokolade. Vi skal have hjemmelavet varm chokolade, det smager nu godt... kaffe og the. Så mon ikke alle for nok at spise og drikke i dag? ;-)

Min søde gamle mor fylder 74 år på tirsdag, havde egentlig terminsdato på min mors fødselsdag, men yngste ville lige ud et par dage før ;-) så dagen i dag, er både for min mor og yngste...

TILLYKKE til både min yngste datter og min søde mor...

lørdag den 20. august 2011

Legoland...

Hvis du ikke lige ved hvad dagen i dag skal gå med, er der god mulighed for dejlig musik lige præcis HER...


Billedet er lånt her...

Tænker ved mig selv...

Hvor distræt er jeg egentlig, når jeg - op til flere gange - har fundet mig selv siddende INDE i min bil. Leder febrilsk efter mine bilnøgler - uden at tænke, hmmm hvordan er du kommet IND i bilen - og finder dem så siddende UDVENDIGT i bildøren!

Langsomt tempo...

Dagen i dag, kan jeg mærke, blive i et langsomt tempo... energien er lige pt. forsvundet... ;-) billedet forneden viser det ganske godt...

MEN - den går jo ikke. Vasketøjet vasker ikke sig selv. Hundehår forsvinder sjovt nok heller ikke af sig selv... SÅ - op og i gang...

Håber I nyder lørdagen, her virker vejret ret efterårsagtigt... solen titter lidt frem, lidt køligt men ok vejr...


Billedet lånt her...

fredag den 19. august 2011

Træt som et alderdomshjem...

Eller i hvert fald noget lignende...

1. uge på jobbet er gået. Det har været H Å R D T ;-) ikke børnene. Nej, det er den sødeste 1. klasse. Søde og dejlige piger og drenge. Men for pokker det har været hårdt, at skulle tidligt op. Være social - en hel dag - være klar til møder, og en masse nye spændende udfordringer. Et nyt fag. "Nye" kollegaer. Ny klynge. "Nye" vaner. Puha - jeg har været træt. Lige præcis i denne uge, takker jeg for, at jeg ikke har små børn.

Ældste bor for sig selv, og yngste har været på intro-tur med 10. klasse fra tirsdag til torsdag. Hun kom hjem i går, havde hovedpine og gik direkte i seng. Så det har - på den måde - været nemt for mig. Ingen små børn der kræver mad på et bestemt tidspunkt. Kun mig selv og mine hunde selvfølgelig ;-)

Nu er skoleåret startet - dejlig unger - søde kollegaer - en masse spændende udfordringer - jeg klager ikke ;-))

Følelser...

Sorg og glæde følges ofte ad...

Glæden i dag er, at min storebror kunne have fyldt 52 år. Sorgen er, at han desværre kun nåede at blive 26 år.

Glad er jeg jo over, at jeg trods alt havde ham som storebror. Glad er jeg over, at jeg var sammen med ham i 22 år. Glad er jeg over, at han da han levede, gav så meget af sig selv. Glad er jeg over, at jeg var så tæt med ham som jeg var. Glad er jeg over, at han da han døde, var en glad ung mand med mod på livet.

Sørgeligt er det, at han kun nåede 26 år hernede sammen med os der elsker ham. Sørgeligt er det, at han ikke nåede at opleve sine to niecer. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede at stifte familie. Sørgeligt er det, at han aldrig nåede de mange dejlige mærkedage vi har haft de sidste mange år. Sørgeligt er det, at han så brat måtte herfra.

Jeg savner ham - selvom det er 25 år siden han måtte herfra...

onsdag den 17. august 2011

Tillykke...

Mine børns søde farmor fylder 70 år i dag... KÆMPE tillykke til et sødt og kærligt menneske...

Ældste og hendes kæreste kørte derop i formiddags, for at kunne være med til festen der startede kl. 1300. De kørte i hendes NYE bil... netop afhentet i går. Stor dag ;-)

Yngste kunne desværre ikke være med til farmors fest. Hun er med sin nye skole (storgruppe) ved vesterhavet, nærmere betegnet Søndervig på introtur...

Jeg VED, at dagen for farmor har været en god og dejlig dag. Har hørt fra ældste at hun blev glad for alle vores gaver... dejligt...

torsdag den 11. august 2011

Vejret fejler ikke noget...

.... er det ikke kun påklædningen? ;-)

Nå, men vejret byder i hvert fald IKKE til tørring af tøj udendørs. Havearbejde. Lange gåture med to hunde der seriøst hader regn. Vinduespudsning. Isspisning på bænken nede i byen. Strandtur.

Så er det jo godt, at jeg lige skal have flyttet det sidste støv. Støvsuget. Tøj lægges sammen. Tøj lægges på plads. Og så kalder jobbet igen... skal have et møde i eftermiddag. Og tro mig om ikke kopimaskinen på dette tidspunkt også står og venter kun på mig ;-) der er rift om den, i denne tid...

Alle lærere, ledelsen og de pædagoger der kan gå fra SFO opstarter i morgen. Vi plejer at starte med rundstykker og kaffe. Så er der lidt meddelelser. De "alm." jubilarer bliver kort fejret. Så er der det traditionelle "familiefoto" og klyngemøder. De runde jubilarer bliver dernæst fejret med frokost, taler, gaver og hvad dertil hører. Så alt i alt en dejlig dag, og en god måde at opstarte på.

På mandag starter alle børn igen... men en kort dag, kun til frokosttid. Så tirsdag - der er det pludselig hverdag igen... men vist godt nok alligevel... man (læs = jeg) er god til at holde ferie, lidt for god ;-))

Billedet fundet her...

onsdag den 10. august 2011

Usympatisk...

Kom i går aftes - sent - til at zappe lidt rundt på mit tv, inden sengen kaldte. Jeg kom lige rettidigt til at se en tysk dokumentar på DR1. Den handlede om små kinesiske børn, helt ned til 5 års alderen, der gik på en gymnastik skole. Nogle af børnene boede der, mens andre var der hele dagen, men sov og boede hjemme.

Man fulgte en lille pige Deng på 5 år, og et par drenge. Pigen græd sine modige tårer, når det var for hårdt. De skulle blandt andet hænge i armene i et vist stykke tid, resultat = vabler og sår i hænderne. Men nu skulle de jo ikke tude, for det larmede jo!

Hver dag skulle de små drenge stå på hænder op af en væg, mens der langsomt blev talt til 100. De svedte og græd, de små stakler... og når de endelig fik lov at gå ned igen, skulle de smile og nærmest sige tak!

Man så en lille dreng A´nan, der desværre ikke lavede sit spring godt nok. Han blev så at træneren bedt om at gå i split! Den voksne mand satte sig nederst på drengens ryg og hev hans ben opad!

Jamen har næsten ikke ord for sådan en udsendelse... muligvis jeg bare lukker mine øjne i hverdagen, eller er for naiv... men helt ærligt... jeg var rystet... puha... sikke en verden de små mennesker vokser op i. De skulle træne sig frem til guldet i OL. Det var det eneste og alt afgørende for dem.

En af mødrene til en dreng fik et slagtilfælde... det blev faktisk lagt over på den lille drengs skuldre, at det var hans skyld at hun fik det slagtilfælde, fordi hun var så bekymret omkring hans to ældre brødre, at de ikke var så dygtige til gymnastikken mere, så hele hendes verden drejede sig nu kun om ham. Han var hendes eneste håb nu... "Tag guldet for mors skyld, ikke?"...

Uha, det var noget af en øjenåbner....

lørdag den 6. august 2011

Så så man....

.... mig lægge penge i en taskeforretning... det er ikke ret tit, læs = nærmest aldrig... MEN, jeg har fået en bette slat penge til mig selv, og i stedet for - som det plejer at være - at de går i husholdningen, eller bliver brugt på mine børn, så ville jeg bruge lidt på mig selv.

Har længe gået og kigget efter en lille gå-i-byen-taske... de tasker jeg har, har holdt diverse jubilæer. Både 5 og 10 år ;-) så nu skulle det være.

Neye har holdt udsalg, og her til sidst gav de ekstra 20% på de nedsatte varer... Den ramte så ned på halv pris. Se det er udsalg... så jeg har købt mig en DKNY taske. En lille fiks sag i sort. Halvlang rem, som jeg dog har kortet op, så den kun lige går over min skulder, og nej hvor er jeg allerede glad for den.

Oprydningshumør...

Ferien går mod sin slutning. Jeg har haft en dejlig, lang og skøn ferie. Jeg har ikke sådan rigtig været på ferie, dog har jeg nydt nogle dage med mine døtre, hvor vi har kørt ud herhjemmefra... kan godt mærke jeg godt kunne have haft brugt lidt dage udenfor matriklen, men sådan blev det ikke i år... så vil jeg se frem til det, til næste år...

Vejret, ja, det har jo unægteligt været meget specielt i år... men nyder nu også, at temperaturen ikke er oppe omkring de 30 grader, og luftfugtigheden nærmer sig de 90% ;-)

Nyder når vejret er omkring de 20-25 grader... ikke så meget vind, men sådan man kan holde ud at være til, evt. lave noget uden at ligne en der har løbet et marathon løb ;-)

Mit soveværelse, der desværre stadig må huse mit kontor (som det også gjorde i den forrige lejlighed), har trængt til en lille overhaling. Mine to reoler derinde har ikke rigtig fungeret, siden jeg flyttede sidste sommer. De har irriteret mig, så nu skulle det være... alt er taget ud, omrokeret, tørret af, sorteret, og nu er jeg begyndt at sætte på plads igen. Men to reoler, så var det skrivebordet, så var det lige skuffedariet, og så var det lige.... det griber om sig, gør det ;-) men dejligt, at få det overstået... helt færdig er jeg dog ikke endnu. Skal også have min sort/hvide printer skiftet om med min farveprinter, der har stået i hi hos mine forældre... så hjælper det vist alt sammen... og lige om lidt... ja, så er et nyt skoleår startet... jeg skal opstarte en 1. klasse i år. Glæder mig, for det er så anden gang jeg skal prøve det, nu skal jeg pludselig prøve noget, jeg har prøvet FØR... fantastisk ;-)

Skal videre med mit projekt - håber I nyder det dejlige sommervejr vi har i dag... i hvert fald her hvor jeg bor...

Billedet er lånt her...

Post Danmark...

.... og alle deres trælse besparelser gør, at jeg først på MANDAG kan hente min pakke på vores lille posthus...

De byggede for ca. 10 år siden et kæmpe stort og flot posthus i byen. Det blev så nedlagt for et par år siden. Nu skulle Brugsen huse posthuset. Brugsen bygger om, for man kan jo ikke have posthuset ude ved siden af bagerafdelingen, hvor postkøen forøvrigt også "irriterer" kunderne der har betalt, da de skal gå igennem postkøen for at kunne komme ud, da man sløjfer den ene udgang i Brugsen for netop at bygge til... smart nok.

Fint lille posthus bliver indviet i Brugsen. Nej, nu lukker man fint lille posthus, der lige er bygget til. Smider hele molevitten tilbage hvor de startede. Ud ved siden af bagerafdelingen, lige midt i udgangen af de kunder der har betalt og bare gerne vil UD af butikken igen... ja, altså hvis I ikke har mistet orienteringen, så har vi borgere det næsten i byen.

Resultat:
Post"huset" har åbent fra 13-17 i HVERdagene. Lørdag lukket. Køen til posthuset er der hvor Brugsens kunder går når de skal ud af butikken igen, efter endt betaling.

VED godt, at der ikke bliver sendt så meget post mere som før, vi mailer, ringer og sms. MEN, hold da op det er forringet service...

Så, jeg venter til mandag efter kl. 1300, hvor jeg kan hente min pakke...

onsdag den 3. august 2011

Udsalg...

Yngste og jeg tog forbi en af byens tøj forretninger i går, hun "valgte" ud hvad mor her gerne måtte købe for hende i dag... hun er på job i sommerlandet, og jeg har ferie endnu. Jeg sagde til hende, at jeg ikke kunne garantere noget, for der ville helt sikkert være mange der gerne ville køre nogle gode køb.

Jeg tog derned 1 time før åbning, og regnede med en pæn kø. Men jeg var den første, og så var det jo nemt nok. Efter ca. tyve minutter kom en bekendt, og vi fik vendt verdens-situationen... så tiden løb såmænd afsted. Jeg fik købt to par shorts til den unge dage. Et par beige Tommy Hilfiger shorts og et par blå G-star stumpebukser i baggy. Mange penge er sparet, ganske få penge lagt til betaling. Et stk. datter der glæder sig til at prøve det når arbejdsdagen er ovre. Så en god gerning er gjort ;-)

Hun er ikke vant til at gå i dyrt mærkevare tøj, hun vil selvfølgelig gerne, men pengene har aldrig rigtig været til det. Når der så er udsalg har vi flere gange været heldige. Det var jo dejligt, at være det endnu engang...

Forsikring...

Jeg er godt forsikret. Det mærkede jeg i januar måned, da jeg skulle have erstattet et par bukser og et par sko. Men sørme om ikke også min bil-forsikring virker.

Jeg var ude at køre i sidste uge. Kører på en mindre landevej, hvor kommunen i begge sider har smidt småsten ud. Ikke specielt smart, for hver billist kører så med et hjulsæt derude. Kører man så forbi en bil der mener sig bedre tjent med at køre vildt stærkt forbi lige præcis min bil, ja, så ender man med et stenslag i forruden! Øv også... det gav et drøn da stenen ramte... Et stort stenslag lige i underkanten af rattets højde. Jeg fik ringet til mit forsikringsselskab, og der er en aftale med Carglas, så de kommer i eftermiddag og reparerer min forrude. Det er da smart... har aldrig prøvet det før, så er lidt spændt på hvordan det fungerer. Men hellere det, end den begynder at løbe nu hvor det om ganske få måneder bliver frost og kulde igen...

Læste i øvrigt i gårsdagens ugeavis, at flere havde problemer med den vej. Skribenten der havde sat et læserbrev i, skulle have ny forrude i til 4000 kr. Næste stenslag han fik, ramte på motorhjelmen. Det er da bare ikke i orden... som han skrev, mon kommunen betalte næste gang?

Hurra for forsikringer der virker...

søndag den 31. juli 2011

Tillykke...

TILLYKKE med fødselsdagen far, 77 år og still going strong ;-) flot klaret...

lørdag den 30. juli 2011

Sart?...

Måske... men...
Var i Ikea og Rosengårdscenteret i Odense den anden dag. Var på hyggetur med mine to døtre, blandt mange andre ferierende danskere og udlændinge... fint nok. Det var den første varme dag, efter al regnvejret... vi går og hygger os, men pludselig falder mine øjne på en ung pige/kvinde, måske omkring de 16-18 år. En flot pige, lidt høj, slank, pæn brun osv. Hun går sammen med sine forældre og en yngre bror (formoder jeg). Hun er iklædt en par meget korte cowboy shorts og en bikini-top. Toppen er uden stropper, hverken rundt om skuldrene eller nakken. En af de helt små bikini-toppe der kun lige dækker brysterne...

Ja, måske er jeg sippet, sart eller småborgerlig. Men helt ærligt ;-) jeg synes IKKE det var pænt. Lige meget hvor flot en figur og yndigt ansigt hun havde. Den påklædning er til stranden og ikke til en shoppetur blandt børnefamilier, unge mennesker og andet godtfolk ;-)

Pænt er måske ikke det passende ord, for det så jo PÆNT UD... men det var ikke PASSENDE påklædning til en shoppetur...

lørdag den 23. juli 2011

Trist...

Hvor er det trist. Det kunne lige så godt være sket her. Tænk, at miste sit barn eller nærmeste på denne måde...

onsdag den 13. juli 2011

Lejr - vol3...

Hmmm - måtte hente yngste hjem fra lejren i går morges... hun var blevet dårlig igen, allerede mandag omkring midnat ringede hun selv hjem og sagde den var gal... hun blev igen indlagt på sygehuset deroppe, for at sove for natten. Jeg hentede hende tirsdag morgen, hun blev tilset af både læge og sygeplejerske og udskrevet igen.

Så nu er alt vasket, pakket ud, lagt på plads, det røg lugtende lagt til luftning og hun ligger og hygger på sofaen med FILM i læssevis... øv for hende...

mandag den 11. juli 2011

Lejr - vol2...

Så er yngste kørt tilbage til FDF landslejren... ældste kørte med, så vi kunne se den eftertragtede ORANGE lejr, som Senior City er ;-) lejren hvor man skal være mellem 9. kl. - 20 år...

Hun er heldigvis blevet meget bedre i maven. Den rumler og "skrumler" men det er der vist ikke noget at sige til... hun har fået Lactocare og Imodium plus med derop, for at være helt sikker...

Så håber jeg bare, at hun ikke ringer eller sms´er, at den er gal igen... ;-)


Billerne er lånt her...

søndag den 10. juli 2011

Lejr...

Ældst og jeg var på FDF landslejren i går, for at arbejde i en af butikker... det var så sjovt... hårdt arbejde, fra kl. 1230 - 2130. Men det var så hyggeligt, at snakke og se alle de glade FDF`ere, små som store... kan godt forstå, at man bliver "bidt" af det liv... fik hilst kort på yngste, der kom forbi med et par veninder... de snakkede lidt om noget mave-halløj der var kommet på lejren...

Omkring frokosttid i dag skrev hun en sms, at de var to fra hendes lejr der var indlagt på lejrens hospital med diarré og feber. ØV OGSÅ! De ville se på i 24 timer, og så måtte de komme ned i lejren igen... men efter et par timer skrev hun, at hun skulle hentes hjem. Der var så mange deroppe der var syge, at nu blev de sendt hjem, og ikke indlagt i karantæne mere. Sygehuset kunne ikke klare presset mere, så hjem til familien... ØV IGEN!

Nu er hun hentet, har været i et VARMT og LANGT bad. Fået ganske lidt at spise. Sover i en dejlig varm og blød seng... og så håber jeg for hende, at hun er frisk i morgen... for hun må først komme når hun er frisk igen...

JEG KRYDSER FINGRE FOR HENDE... for nøj, hun var ked af det, da hun fandt ud af hun skulle hjem... det er så stor en oplevelse deroppe, at hun ikke vil gå glip af de timer, hun ligger herhjemme...

tirsdag den 5. juli 2011

Sommerferie...

Nyder at have ferie - har fået sendt yngste afsted på den store FDF landslejr på Sletten ved Silkeborg... de ældste er taget afsted i dag, de yngre kommer først på torsdag. Hun skal bo i noget der hedder Senior City, hvor der er arrangementer for den aldersgruppe, fra 9. klasse og til 18 år, mener jeg det er... de får blandt andet en gratis koncert med Carpark North, det er jo ikke ringe ;-) hun har i hvert fald glædet sig rigtig meget...

Ældste og jeg selv smutter på lejren for at hjælpe et par dage, i en af butikkerne... det bliver helt sikkert spændende, hårdt med spændende ;-)

Ellers går dagene med oprydning efter, at have yngste hjem fra efterskolen... der kom godt nok mange "sjove" ting hjem igen ;-)

Håber I alle nyder den danske sommer, selvom den bestemt ikke hver dag viser sig fra sin mest positive side ;-)

torsdag den 23. juni 2011

Tænksom...

22. juni 1986.

25 år siden jeg mistede min ene storebror i en trafikulykke. Tiden er gået. Mangt og meget er sket siden. Forstår stadig ikke, at han kort før sin 27 års fødselsdag, skulle så tidligt herfra...

søndag den 19. juni 2011

Lidt fra haven...


Øverst og nederst til venstre en lilje art, måske? Den har lange smalle blade og smukke lilla blomster der kommer i klaser.

Foroven og nederst til højre en ny indkøbt pelargonie i stærk pink. Den står i en meget gammel krukke med løvehanke. Jeg mindes den fra min barndom hos min mormor. Så da hun døde for mange år siden, fik jeg krukken. Den står kun udenfor når det er helt frostfrit. Ellers har jeg den indenfor i min stue. Hvis I kigger godt efter, har den et lidt turkis skær over sig. Men den er meget afskallet i farven. Har egentlig tænkt over det mange gange, om jeg skulle male den... men kan faktisk ikke nænne det...

I midten er et billede af en plante med meget stærk grønne blade. Den kommer med små gule blomster, og navnet... tja, det ved jeg så heller ikke ;-)

Er ikke fantastisk god til det med plante navne, jeg ved bare hvad jeg kan lide og hvad jeg ikke kan lide... men kan du evt. hjælpe mig på vej, siger jeg mange tak ;-)

10. klasse...

Yngste har ombestemt sig, hun ville ellers direkte på gymnasiet efter sommerferien, men vil hellere have et år mere inden det store lektie-arbejde trænger sig på... hun er et sensommer barn, så hvad angår hendes alder er det fint nok. Moden og fagligt parat er hun, men hun føler ikke selv hun er klar. Det er hende der skal gøre arbejdet i de tre år på gymnasiet, så vil hun hellere 10. klasse nu, så er det ok for mig.

Den anden dag var vi til åbent hus på skolen. De kommende elever mødte deres kommende klassekammerater, deres kontakthold og deres storgruppe. Vi forældre fik hilst på hinanden, på ledelsen, hørt noget omkring skolen og fik valgt forældrebestyrelse.

Alt i alt en fin aften. Nu er sommerfuglene ikke helt så store i maven, mente hun ikke... nu vidste hun lidt om hvem hun skulle se den 15. august i år ;-) der blev såmænd allerede udvekslet lidt mobilnumre, så helt galt var det vist ikke ;-)

Hun glæder sig faktisk rigtig meget. Hun mente, at hendes kontakthold havde fået skolens fedeste, bedste og sejeste lærere. Så det tegner jo helt godt ;-)



10. klasse skolen.
Billedet er lånt her...

lørdag den 18. juni 2011

Hvad er navnet...

... på denne plante? Jeg troede den hed Lammeøre, men det mener jeg ikke alligvel. Da lammeører vist ikke har blomster, men kun er en grålig blød plante...

Kan du hjælpe? På forhånd tak...


Billedet er lånt her...

Rörö...

Jeg bliver lige nødt til, at vise nogle fine billeder jeg har fået tilsendt af min onkel, fra vores Sverigestur fornylig... det er billeder af min fætter og kones fantastisk smukke hus, på skærgårdsøen Rörö...

Genbrug...

Meget længe siden jeg har besøgt lige netop denne butik. Sikke fine ting de havde i dag.


Øverst til venstre: Pap-opbevaring med 4 store skuffer, 15 kr som skal bruges på mit kontor.
Øverst til højre: 3 stk. helt nye LACK hylder fra Ikea. De små hylder, mener det er en str. 30x30. Har ikke lige et målebånd i nærheden. Lige præcis det jeg manglede til yngstes værelse. 20 kr. for alle 3. De havde ½ pris på lige netop sådanne ting.
Midter billedet: Morsdags platte/tallerken fra 1988, ældstes fødselsår. 19 kr.
Nederst til venstre: 3 stk. store glaskrukker med metallåg til hundenes "slik" og guffer. 15 kr. stk.
Nederst til højre: 2 stk. fine metalkrukker fra Ikea, 5 kr/stk som jeg vil bruge udenfor.

Så alt i alt fine køb, til billige penge...

Planter skal købes...

Nu tror jeg, at jeg har fundet ud af, hvad jeg skal have ude i min lille mini-forhave... sidste sommer da jeg var ny indflyttet i min lejlighed fik jeg fjernet græsset, lagt lidt nye fliser, lagt småsten og lavet et nyt fint hegn. Både for at holde mine hunde inde, men også for lidt af afgrænse min lille forhave.

Jeg købte to meget store murerbaljer ved Jem&Fix. Jeg plantede en meget fin lilla efterårs lyng, en stor grå lyngheks, lidt have efeu og en buksbom. Men.... det er altså planter, i hvert fald lyngen og lyngheksen, der står pænest om efteråret. Lyngen er kedelig brun og lyngheksen er godt nok grå, men den har ikke det der friske og glimtende den har om efteråret... så, nu ryger de om i baghaven i et af mine højbede. Jeg vil nu købe mig 2 stk. Spiræa - Little Princess... en fin busk, der står med de sødeste lyserøde blomster... jeg sidder og smågriner lidt for mig selv, for følger denne herlige kvindes blog, og hun er ikke ligefrem den største LYSERØDE blomster elsker ;-)) men det er jeg altså ;-)

Spiræa billedet er lånt her...

Så det sommer...

Ja, altså vejret er ikke lige hele tiden med os - men mad der smager af sommer, den er der i hvert fald ;-)

fredag den 17. juni 2011

Efterskolelivet...


Denne lidt "sjove" mand anede jeg ærlig talt ikke eksisterede, før yngste startede på efterskolen... der bruger de den til en af deres fantastiske spring-serier... så mærkeligt nok ;-) har jeg fået det sådan, at jeg hører den ind i mellem, og kan faktisk godt holde ud af høre på ham ;-))

Nostalgi...


Fantastisk smuk sang, som de blandt mange sange synger på yngstes efterskole...

mandag den 13. juni 2011

Lurpak...

Spiser aldrig smør. Skal der lidt på weekendens rundstykke, som slet ikke er hver weekend, kommer der Kærgården... ja, ja, ja, ved godt det intet har med smør at gøre ;-)

Nå, men havde jo set reklamen for den nye Lurpak med Læsø salt... uhm, siger jeg bare... vi har brugt den her i pinsen som tilbehør til nye danske kartofler... det er bare en lækkerbisken skal jeg lige hilse og sige ;-) den er pengene værd. Var så heldig, at den var på tilbud ved den lokale købmand til 10 kr. pr. pakke.

Lurpak® Læsø Salt

Lurpak® Læsø Salt
Lurpak® smør tilsat 2% groft læsø salt. Produktet smager mere salt og også lidt mere "gammeldags" end det traditionelle Lurpak® smør. Smørret har synlige saltkorn som "knaser" lidt i munden. Der vil naturligt forekomme små vanddråber ved slutning af holdbarhedsperioden.

Billede og tekst lånt herfra...

De smukkeste pæoner...

Jeg fik en smuk buket kæmpe store pæoner af min store datter... buketten havde hun plukket i kærestens have. Han har et helt hjørne fyldt med pæoner ;-)

En lille sød kærlighedshilsen stod op af vasen, da jeg kom hjem fra en lang arbejdsdag, den anden dag...


TUSIND TAK søde datter <3

Hvem forstår...

... at skoleåret næsten er ovre? Ja, jeg har i de år jeg har været lærer altid syntes, at et skoleår hurtigt smutter afsted. Men jeg synes da nok lige, at dette skoleår, med yngste afsted på efterskole omend er gået endnu stærkere... jeg har i den kommende uge kun 3 arbejdsdage. Har en feriefridag tilbage, som jeg bruger på fredag. I den sidste uge skal jeg dog arbejde alle 5 dage ;-) der skal ryddes op i klassen. Smides ud. Pakkes om og ned. Så alt er klar til endnu et skoleår i klassen. Men det er så dejligt, at der er ryddet op, gjort rent og gjort klar til et skoleår mere... de flytter klynge hvert andet år.

Ligeledes skal vi have sagt farvel til en af pigerne i klassen, der flytter med sin familie.

Sidst men ikke mindst, skal vi voksne holde sommer-ferie-frokost fredag d. 24. juni. Jeg glæder mig specielt meget i år, for fik et par nye kollegaer sidste sommer, som er i den klynge der står for dette års arrangement. Og DE er ikke de små sagte, stille og væg-kravlende personer ;-) så er ret sikker på, at mine lattermuskler nok skal blive rørt, også den dag ;-)

Alt i alt nogle gode uger - men hvor var det nu lige tiden blev af? ;-)

Parfumer...

Et godt indkøb siger jeg som regel ikke nej til...

På Sveriges båden var der en hurtig handel, få minutter før ankomst til havnen. 100 Skr. for en Elisabeth Arden sommerduft, Green Tea... billigt...

I Bilka i den forgangne uge, endnu en EA duft, 115 kr. for en parfume... det var da billigt... at jeg så - åbenbart - får hovedpine af den... ja det er jo ikke smart. Ældste har sagt, at hun gerne vil købe den for 110 kr., der er jo taget et par pift af den ;-))) hahahaha ;-)

Stride strømme...

Efter en smuk og skøn - også rent vejrmæssigt - tur til Sverige. Kom vi hjem til, hmmmm., lad os sige regn i lårfede stråler... ;-)

Familie-weekend...

I forrige weekend, Kristi Himmelfartsferien, rejste vi mod det svenske... vi har familie deroppe, og hvert andet år mødes hele min fars familie. Vi skifter lidt mellem det jyske, sjællandske og  Sverige. Denne gang var det den svenske del af familien, der havde påtaget sig arbejdet.

Vi boede på en lille ø i den nordlige del af Skærgården der hedder Källö Knippla. Smuk, smuk, smukt sted... ;-) jamen det må da være lykken, at bo på et lille vandrehjem med 6 værelser med 4 senge på hvert værelse. Udsigt direkte udover Skærgården ;-) fantastisk vejr, høj sol, ingen skyer, glade familie medlemmer, dejlig mad, MASSER af fisk, KÆMPE skaldjurs kalas om lørdagen... jamen var det livet? JA, det var det ;-))

Om fredagen besøgte vi øen Marstrand. En lækker - dyr ø - der før blev besøgt af bla. Kongefamilien. Nu er det de "unge, de rige, de smukke" og så os blege danskere der besøger øen... kommer I nogensinde på de kanter - i nærheden af Göteborg, skulle I unde Jer selv den lille sejltur derover...
Vi fik en guidet rundtur oppe i fæstningen, hvor vi danskere - for mange år siden - havde lidt "uroligheder" med svensken...

Lørdag sejlede vi til den ø hvor min fætter og hans familie bor, Rörö. Endnu mindre ø. De bor i det smukkeste hvide træhus. Mine piger samt deres gamle morfar på næsten 77 år, sejlede med min fætter ud i hans VIP båd, en slags speedbåd... høj fart, høj sol, hvad mere ønsker man sig næsten? ;-)
Vi grillede pølser til frokost, men om aftenen havde vi kæmpe skaldyrs fest. Jeg har aldrig - jo en gang før, også i Sverige - set så meget skaldyr samlet på et middagsbord... lækker hjemmelavet ostebrød og masser af SNAPS ;-) så blev der fest...

Søndag rejste vi hjemad igen - masser af gode minder rigere... ;-) hold da op, det bliver svært at leve op til det, jeg har sammen med min ældste datter lovet at lægge arbejdskraft til i år 2013. Lang tid til, ja, men stedet og omgivelserne skal også være de rette... den smukke natur - den kan jeg ikke skaffe ;-)

"Vores "lille vandrehjem - VIP båden - smukke udsigter...

Skaldyr - "vores" lille ø Källö Knippla...

Lidt af hvert...

mandag den 30. maj 2011

YES!...

Jubiii - min ældste datter FIK elevpladsen... hun starter 1. september 2011 som handelselev i et stort firma i Vejle... dog med opstart i Kolding afd. først, men det gør ikke noget... jobbet er hendes ;-)

Jeg er så glad på hendes vegne, for elevpladserne hænger bestemt ikke på træerne i øjeblikket... ;-)



TILLYKKE min store pige <3

søndag den 29. maj 2011

Odense Zoo...

Tøm kameraet for billeder... lidt fra vores skole-udflugt til Odense Zoo... vi stod RIGTIG TÆT på løverne ;-)

Mudder...

Har hentet yngste fra Jelling Musikfestival - SMURT IND I MUDDER! Hold da lige op... afhentningsstedet for alle os forældre (og andet godtfolk) der afhenter, og ikke skal parkere i længere tid, var en stor mudderpøl... de havde godt nok strøet et eller andet ud, men det har simpelthen været umuligt at holde nede, altså mudderet...

Alle der kom gående var sådan set smurt ind i mudder ;-)

Yngste havde sit regntøj og gummistøvler på, hun havde mudder på op til ca. brysthøjde... lægger lidt billeder ind, så I kan se at vi her snakker om TYK FED MUDDER ;-))

Tasker, telt, festivalstolen, ALT er smurt ind i mudder... sådan går det når det har stor-regnet hele weekenden. Ærgerligt, men de har hygget sig, det er dog det vigtigste...

Badet er taget, håret er vasket og nu sover hun, inden vi om et par timer smutter ned på efterskolen...

lørdag den 28. maj 2011

Jeg søger stadig...

HOVEDPUDEBETRÆKKET til dette dynebetræk... har du det selv til salg? Kender du evt. en der har? Så er jeg en mulig køber, til en rimelig penge ;-)

Nu behøver der ikke...

.... komme mere regn...

Tror helt sikkert at Jelling Musikfestival - karnevallet i Aalborg - og løbet i Kolding i morgen, vil sætte STOR PRIS på, at regnen nu holder op...

Det står ned i lårfede stråler ;-)

Hvor er de?...

Ældste er på arbejde her... hun ville ellers gerne have været samme sted som sin lillesøster, men pengene er ikke dertil, så jobbet må passes... hun håber hun har råd igen til næste år. Ellers har hun sankket om, at melde sig som hjælper...


Yngste befinder sig her... i lejr med sin efterskole og tusindvis af andre festival gæster... i regn, rusk og kulde... hun har været hjemme for at sove i nat, det var hunde koldt derude i et lille telt. Nu er det varme vintertøj fundet frem igen, og hun er kørt afsted... en masse fed musik i gode efterskole venners selskab.


Ugen der gik...

En uge mindre inden en dejlig lang ferie... synes nu tiden løber afsted i denne tid... får lidt panik på, når jeg tænker over, om de små poder nu har lært det hele de skulle i dette skoleår ;-)

Mandag og tirsdag var helt alm. skoledage, hvis man kan tillade sig at kalde skoledage for "almindelige"...

Onsdag var vores årgang, 3. årgang på heldagstur i Odense Zoo. En helt igennem dejlig dag, både for børn og voksne... Vi kørte sammen i bus derover,  ca. 1½ times kørsel har vi. Men eleverne hyggede sig. Snakkede, hørte musik på deres mobiler eller sang højt, bla. "Hjulene på bussen kører rundt, rundt..." ;-) så alt i alt en rigtig god stemning i bussen... dejligt.

Da vi kom derover delte vi os, så b klassen først gik med Lars ind og hørte om kattene i Zoo. Bagefter måtte a klassen så gå derind. Det var rigtig spændende. Vi rørte skind, så kranier, poter, og alt mulig andet inde i udstillingslokalet. Han var rigtig god til at fortælle og snakke med børnene. Bagefter skulle vi ind bag ved, hos løverne... det var HELT VILDT spændende... så tæt har jeg da alligevel aldrig stået ved en løve. De var ikke blevet fodret i en uge, og det var netop dagen hvor de skulle fodres... der er noget om snakken, at gå "som en løve i bur"... uha, de var vagtsomme. Vi havde i vores klasse et par drenge, endda nogen af dem hvor munden er godt brugt! ;-) der ikke brød sig om at være derinde, selvom vi stod bag den gule linie, som var en sikkerhedslinie for ikke at komme for tæt på burene... løverne sagde ikke noget, de gik bare frem og tilbage helt tæt op af buret, for at holde øje med os... de var utroligt vagtsomme... men hvem pokker ville ikke være det, hvis vi ikke havde fået mad i en uge... og så stod der 22 lækre unger og 3 voksne foran buret ;-)) uhm en godbid...

Bagefter fik børnene lov at gå rundt på egen hånd i 2 timer. De måtte have 50 kr. med til slik og souvenirs, det var stort ;-)

Hvor er det skønt, at have sådan en dejlig dag med glade børn og gode kollegaer... det kan man så gå og nyde godt af, de sidste uger inden sommerferien ;-)

Torsdag var også alm. skoledag.

Fredag var 9. klassernes sidste skoledag - en dag resten af skolen også ser frem til... lærerne på årgangen var hentet af eleverne, udklædte som alt muligt. Der var bla. en straffefange, Tinkerbell, James Bond og andre sjove udklædninger... de skulle spise morgenmad sammen, og SÅ kommer de rundt med karameller... uhhh, hvor min klasse glædede sig... de fik samlet rigtig mange sammen...

I det lille frikvarter er der vand... hvis man vil altså. Sportspladsen er omdømt til et "vandland". Ingen kan være sikre, jo de der står oppe på en lille høj sammen med os der går gårdvagt, samt de børn der bliver inde i klasserne eller på legepladsen... men sjov og ballade, og inden sure miner...

Lidt "vemodigt" syntes jeg dog dagen var... altså på sådan en lidt underlig måde... jeg havde set frem til, at yngste skulle være blandt de udklædte 9. klasser. Men hun er jo på efterskole, og går jo så selvfølgelig ikke på skolen mere. Det var lidt underligt, kunne jeg godt mærke. Jeg havde også glædet mig til translokationen i juni måned, det er sådan en hyggelig og meget højtidelig dag. MEN, så har hun heldigvis haft et fantastisk godt efterskole år, og jeg må pakke mine lidt "vemodige" tanker ned ;-)) bare hun har det godt, og det har hun...

Alt i alt en dejlig uge... og næste uge kan vi da vist heller ikke klage over ;-)

Håber I nyder weekenden, med regn, rusk og kulde? ;-)